Opråb til eliten – tilmeldingen er åben!

feb 13, 2017

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Der vil blive intens kamp om placeringer og points når eliten mødes. Her fra sidste års finalestævne ved Furesøen. Foto: DTriF/Morten Brandt

Der er godt nyt til deltagerne i elitedelen af Danske Invest DM Tri-Serien den såkaldte Danske Invest DM Tri-League 2017. For vi har samlet tilmeldingen, så når du har tilmeldt dig det første stævne kan du i tilmeldingsmodulet efterfølgende shoppe mellem stævne to, tre og fire.

Læs her om de forskellige afdelinger til den intense serie, der byder på masser af nytænkning og store oplevelser for deltagere og tilskuere. Og vælg de stævner ud som du ønsker at ønsker at deltage i eller overvære.

Furesøen 27. maj Distance 750-20-5.

Tilmelding
HER
ITritoFly er første afdeling og søvandet er lunt, bøgetræerne har fået lysegrønne, dunede blade. For triatleterne vil turen op fra søen til skiftezonen stadig være den samme. Ikke vanvittig stejl, men med sine knap 600 meter udmarvende lang. Herfra går det på en relativ flad ud-hjem-cykelrute til T2, afsluttende med en hurtig flad løberute.

Der afvikles samme dag DM Tri-Serie-afdelinger for Aspirantklassen og Age Group.

Herning 4. juni Distance 650-20-5.
Tilmelding
HER

Stævnet ligger seks dage før det går løs til det officielle EM på Middeldistance til Challenge Herning. Der svømmes i Fuglsang Sø, herfra går det ud i det smukke opland, hvor cykles på en 5 kilometer rundstrækning, inden der skiftes til løb.

Der afvikles samme dag DM TRI-Serie-afdelinger for Aspirantklassen og Børn 3 og Age Group.

København 19. august Distance 750-20-5.
Tilmelding
HER

Dansk Triatlon Forbund har indgået et unikt samarbejde med IRONMAN Danmark. Et samarbejde der muliggør elite triatlon i midten af København.
DM TRI seriens 3. eliteafdeling løber af staben dagen før at det traditionsrige KMD IRONMAN Copenhagen og triatleterne kommer til at svømme i kanalerne ved Christiansborg, cykle på en stram rundstrækning med blandt andet brosten i Københavns centrum, mens løbet vil blive en højintens oplevelse hvor der løbes imellem Havnegade og Nyhavn.

Stævnet afvikles sammen med en DM TRI-Serie-afdeling for Aspirantklassen og Børn 3.

Fredericia 2. september Distance 750-20-5.
Tilmelding HER

FINALEN er, som i 2016 et ETU stævne, hvor tilmeldingen foregår via ETU. Stævnet har den største pengepræmie på dansk jord i 10 år – i triatlonsammenhæng, derfor forventer arrangørerne, at de danske topnavne får kam til deres hår fra en stribe udenlandske topnavne.
Ud over de store pengepræmier er stævnet også officielt ETU nordisk mesterskab.

De danske triatleter tilmelder sig i Sportstiming, hvorefter DTriF overfører til ETU.
Der er maksimum på hvor mange danske elitetriatleter, som kan deltage, så meld dig til NU, idet det er efter først til mølle princippet.

I 2016 stævnet var der en del tomme pladser, men skulle der komme mange tilmeldinger fra udlandet til 2017 stævnet, er den formelle tilmeldingsprocedure som følger (gældende for hvert køn):

  1. De 20 første tilmeldte indberettes til ETU frem til 1.6.2017.
  2. De efterfølgende tilmeldinger – fra deltager 20 – sættes på ventelistefrem mod 1. juni.
    Er der ledige pladser vil de atleter, som er på venteliste blive sat på ETU-listen umiddelbart efter 1.6.
  3. Alle tilmeldinger i ETU systemet er foreløbige, frem til 30 dage før finaledagen.
  4. Skulle der blive mangel på pladser til danske triatleter, vil DTriF foretage en seedning efter følgende kriterier:Placering overall baseret på de 2 bedste resultater ud af de første 3. afdelinger.
    b. Evt. gives et eller flere wildcards.

Besked om denne eventuelle seedning vil foreligge mandag den 21.august.

Mere info og afklaring af eventuelle spørgsmål – henvendelse til Rasmus Stubager.

Læs mere om points og regler her

NB: Stævnet afvikles sammen med DM TRI-Serie-afdelinger for Aspirantklassen, Børn 3 & Børn 2. Age Group finalen i Danske Invest DM TRI serien er Challenge Fredericia 3. september på 1500-40-10 Non Draft, som også er Nordisk Mesterskab på distancen.

 

IRONMAN 70.3 ELSINORE ER UDSOLGT

IRONMAN 70.3 ELSINORE ER UDSOLGT

2240 atleter har sikret sig plads ved 10-års jubilæet, hvoraf 65% er til start i Helsingør for første gang. Mere end 60 nationaliteter er repræsenteret, hvoraf danske atleter udgør 57% af startfeltet. læs mere….

OL: Dansk OL-deltagelse ser positiv ud dog uden Mixed Relay

OL: Dansk OL-deltagelse ser positiv ud dog uden Mixed Relay

Det tegner godt for dansk deltagelse ved sommerens OL i Paris. Både Alberte Kjær Pedersen og Emil Holm ligger så godt til på ranglisten, at det ser lyst ud i forhold til individuel kvalifikation. Desværre kommer der ikke en dansk Mixed Relay til Paris. Læs mere…