OL: Dansk OL-deltagelse ser positiv ud dog uden Mixed Relay
Foto: arkiv, World Triathlon, Bergen
Det tegner godt for dansk deltagelse ved sommerens OL i Paris. Både Alberte Kjær Pedersen og Emil Holm ligger så godt til på ranglisten, at det ser lyst ud i forhold til individuel kvalifikation. Dette afgøres endeligt efter VM-serien i Cagliari, Italien d 25.maj.
Sideløbende har det danske hold arbejdet benhårdt på at kvalificere et dansk Mixed Relay-hold til OL. Det kræver to kvindelige og to mandlige atleter i Top-140 på den olympiske rangliste, samt at Danmark som nation kvalificerer sig. Desværre må vi efter nattens resultater ved World Triathlon Cup Chengdu, Kina konkludere at det ikke længere er realistisk for Valdemar Solok, som næsthøjest rangerede danske herre, at nå op i Top-140.
Anne Holm ligger pt som næsthøjest rangerede danske kvinde, lige omkring nr 140, men begge skal være opfyldt, for at det vil give mening at deltage i den afsluttende og afgørende Mixed Relay-kvalifikationskonkurrence i Mexico medio maj. Den sportslige ledelse i Triatlon Danmark har derfor besluttet at fravælge den konkurrence, og i stedet fokusere 100% på kvalifikation og forberedelse for Alberte og Emil.
Sportschef Rasmus Henning udtaler:
“Vi har længe vidst at det ville kræve en stejl positiv udviklingskurve for Valdemar Solok eller Oscar Gladney Rundquist at ende i Top-140, men jeg er imponeret over deres – ja faktisk hele holdets – imponerende træningsindsats og gensidige opbakning, for at prøve at kvalificere holdet til OL. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke lykkedes hele vejen frem, men jeg er superstolt på holdets vegne over, at vi gjorde et særdeles hæderligt forsøg. Processen har helt sikkert motiveret og udviklet både atleter og trænere, og den opnåede læring og erfaring stiller os stærkere i forhold til den næste olympiske periode og kvalifikation mod Los Angeles 2028. Både de atleter som har været involveret i Mixed Relay-projektet mod Paris, og flere yngre atleter, som står på dørtærsklen til at komme indenfor, har helt sikkert blod på tanden til at booke en billet til Californien i 2028. Vi ved hvad der skal til, og vi er klar til at kæmpe for det som hold.”
Ved nattens konkurrence i Kina leverede Emil Holm et rigtig solidt race og bliver flot nr. 6. Valdemar Solok måtte desværre udgå grundet problemer med at få luft. I kvindernes race bliver Anne Holm nr. 29.
“Jeg ser stor udvikling hos vores atleter, og de lærer og får nye erfaringer i hver konkurrence. Der er virkelig hård konkurrence om hver eneste position, hvilket kommer til udtryk i denne sidste og afgørende del af kvalifikationen. Desværre får vi ikke en Mixed Relay med til Paris, men vi kan glæde os over at Alberte og Emils deltagelse begge ser positive ud”, udtaler Landsholdschef Angela Fox.
Find alle nattens resultater HER
Konkurrenceregler Triatlon Danmark 2026
Konkurrencereglerne er opdateret og gældende fra d. 1. maj. Find link til de nye regler her….
Seks danske podieplaceringer ved EM i duatlon i Alsdorf
Stor dansk succes i Alsdorf, hvor de danske atleter leverede hele 6 podieplaceringer ved EM på mellemdistancen. læs mere…
Rekordstort dansk hold klar til EM i duatlon i Alsdorf
Søndag går det løs ved EM i duatlon i Alsdorf – og Danmark er stærkt repræsenteret med hele 16 Age-Group-atleter og en eliteatlet på startstregen. Læs mere
Triatlon Danmark indgår samarbejde med Kaiser Sport & Ortopædi
Samarbejdet har til formål at styrke mulighederne for danske triatleter på alle niveauer – fra motionister til elite – med fokus på kvalitet, rådgivning og de rette produkter til både træning og konkurrence. læs mere…






