Triatlontræningslejr på Playitas: Et par intense uger med træning og hyggeligt samvær
Foto: private fra Age-Group træningslejr på Playitas, Elite: fotokredit @davidwilliams_shoots
Nogle af Danmarks allerbedste triatleter og de sejeste Age-Group’ere har netop tilbragt to intense uger på den smukke ø Playitas for at kickstarte 2024-sæsonen. I samarbejde med Apollo Sports og støttet af erfarne trænere og specialister, blev denne træningslejr ikke kun en fysisk udfordring, men også en mulighed for at dyrke fællesskab og styrke den mentale side af sporten.
20 landsholdsatleter med varierende distancer og erfaring blev guidet af landsholdschef Angela Fox, talentansvarlig Marian Borsinski, REC København-træner Jens Petersen-Bach, svømmespecialist Mads Hjort, og Team Danmarks fysioterapeut Marlene Søby Vestergaard. Og selvom der blev trænet ca. 25-30 timers om ugen var der også tid til at hygge.
Ikke kun eliten var afsted på træningslejr. 19 Age Group (AG) atleter var også på træningslejr. Ledet af Morten Rajczik bød ugen på en bred vifte af træning, inklusive svømning i både pool og åbent vand, udfordrende cykelture med bjergstigninger, løbetræning og dedikeret core-styrketræning. Med op til 6 svømmetræningspas, 5 cykelpas og 5 løbepas var udfordringerne rigelige og designede til at pushe selv den mest erfarne.
Erfaringerne fra sidste års Playitas-lejr havde tydeligvis gjort indtryk, da hele 90% af deltagerne valgte at vende tilbage. Ud over den fysiske træning var der et inspirerende foredrag fra Lars Siigurd ekspert i mental styrke, Q&A-sessioner med landsholdsatleter samt paddelkampe på programmet.
Vil du gerne med?
Der er planer om flere AG-camps i samarbejde med Apollo Sports til efteråret og igen i januar 2025, så hold øje med opslag om kommende lejre på vores kanaler, og bliv en del af dette unikke fællesskab inden for triatlonsporten.
Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde
Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..
William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark
Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.
Town Hall: Sociale medier og klubudvikling
Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere
Årets Age-Group Atlet 2025
Hvem af de 8 Age-Group Atleter, der er indstillet til Årets Age-Group Atlet fortjener din stemme?





