Valdemar Solok og Alberte Kjær Pedersen triumferer som danske mestre i Sprint

jun 27, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Triatlon Danmark

Efter en imponerende præstation vandt Valdemar Solok det danske mesterskab i Sprint hos herrerne, mens Alberte Kjær Pedersen sejrede hos kvinderne.

Gaderne og vejene omkring Nordens Kridtgrav i Aalborg var lørdag omdannet til et kæmpetriatlonfest for unge, Age-Group’ere og Eliten.

Aalborg Triathlon begyndte dagen med afvikling af DM Classic og ½ jernmand i bragende solskin, så der var god brug af vandstationerne og mulighederne for at få en kold overrisling fra de to søde kvindelige hjælpere, der havde trukket haveslangen ud og tilbød atleterne en kold skyller i varmen i Aalborg.

Eftermiddagen bød først på DM Draft Triatlon Seriens 3. afdeling for de 14-15- årige og de 16-17-årige. Distancen lød på Supersprint, og der blev kæmpet flot af alle atleter.

Dagens helt store event var DM Sprint Elite, der i år også var en del af DM UGEN.

Herrernes elitefelt var flot repræsenteret med flere af de allerbedste kortdistancetriatleter til start – både allerede etablerede og fremtidens stjerner – bl.a. Oscar Gladney Rundqvist (Aarhus 1900 Triathlon), Oliver Sahlberg (KTK86), Magnus Lynge Larsen (SHS Stevns TRI), Andreas Nikolajsen (Multiatleterne), Thomas Nielsen (Esbjerg Tri & Multisport) og Valdemar Solok (KTK86).

Valdemar Solok og Oliver Sahlberg var de to hurtigste til at svømme de 750m i det krystalklare vand i Nordens kridtgrav og komme derfor først ind i T1, hvor deres cykler stod klar. Valdemar Solok, der havde diamanter i benene søndag, præsterede at gennemføre cykelruten med en gennemsnitsfart på hele 43,6km i timen. Og selv om forfølgergruppen bestående af Lynge Larsen, Sahlberg, Nikolajsen, Nielsen og Gladney skiftedes til at tage føringer, kunne de ikke indhente Solok. Han kom derfor alene ind i T2, hvor cyklen hurtigt blev udskiftet med løbeskoene for derefter at gennemføre de 6 omgange løb. Efter 50 min. og 59 sekunder kunne han i ensom majestæt løbe over målstregen og lade sig kåre som dansk mester i sprint 2023. En virkelig flot præstation af Valdemar Solok, der ikke har været til start i en elitekonkurrence siden EM i 2022. Valdemar Solok satte selv ord på præstationen og den hårde kamp han har været i gennem for at komme tilbage. Se hele interviewet HER.

Kvindernes elitefelt bestod af Shiva Leisner (Aarhus 1900 Triathlon Klub), Celina Kaarup (Aarhus 1900 Triathlon), Nanette Nikolajsen (Multiatleterne) Andrea Madelena Lang Bolvig (KTK86), Anne Holm (SHS Stevns TRI) og Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon klub).

Anne Holm var hurtigst til at gennemføre svømmedelen og lå 9 sekunder foran Alberte Kjær Pedersen, da hun forlod vandet. En af Annes helt store forcer er cykeldelen, og hun fik for alvor vist at hendes 7. plads i kvindernes DM i enkeltstart torsdag var helt fortjent. Forspringet til Alberte blev derfor øget, og da hun kom ind i T2, var hun 1 min 9 sekunder foran en jagtende Kjær Pedersen, som dog har løbet som en af sine helt store forcer, hvilket hun også viste.  Med 2 af de 6 omgange tilbage, overhalede hun Anne og derfra var sejren aldrig i fare.

Podieplaceringer:

Herrer Elite:

  1. Valdemar Solok (KTK86)
  2. Oliver Hostrup Sahlberg (KTK86)
  3. Andreas Nikolajsen (Multiatleterne

Dame Elite

  1. Alberte Kjær Pedersen (Fredericia Triathlon Klub)
  2. Anne Holm (SHS Stevns TRI)
  3. Andrea Madalena Lang Bolvig (KTK86)

Elite U23

Drenge:

  1. Valdemar Solok (KTK86)
  2. Oliver Hostrup Sahlberg (KTK86)
  3. Andreas Nikolajsen (Multiatleterne)

Piger

  1. Andrea Madalena lang Bolvig (KTK86)
  2. Nanette Nikolajsen (Multiatleterne)

Junior

  1. Andreas Nikolajsen (Multiatleterne)
  2. Magnus Lynge Larsen (SHS Stevns TRI)
  3. Noah Brendholdt – (Aarhus 1900 Triathlon)

DM Draft Triatlon Serien

De unge talentfulde triatleter var også i aktion lørdag til 3. afdeling af DM Draft Triaton Serien, hvor den stod på Supersprint og de unge gav den virkelig max gas hele vejen til mål, selvom solen bragede ned og gjorde især løbet rigtigt hårdt for mange af de unge.

Piger 14-15 år

1. Vigga Clausen (Fredericia Triathlon Team)
2. Ellen Marie Klitvang Mehlsen (Hørsholm Tri)
3. Chili Nordahl Thompson (SHS Stevns Tri)

Drenge 14-15 år

  1. Gustav Langkær (SHS Stevns TRI)
  2. Elliot Gladney (Aarhus 1900 Triathlon)
  3. Oliver Dyrholm Pilegaard (SHS Stevns Tri)

Piger 16-17 år

  1. Mikiline Fugleberg (Esbjerg Tri & Motion)
  2. Selma Nørby (Hareskovens Triathlon Klub)
  3. Cathrine Madsen (Aarhus 1900 Triathlon Klub)

Drenge 16-17 år

  1. Niklas Aratz Villá-Páramo (TIF Triathlon)
  2. William Friis Knudsen (TIF Triathlon)
  3. Casper Christiansen (Odense Triathlon Klub

Fjerde og næstsidste afdeling af DM Draft Triathlon serien afvikles i Fredericia d. 2. september – samme weekend som de Nordiske Mesterskaber, Fredericia City Triathlon og en børnetriatlon også finder sted. Så skal du ikke selv deltage, er der alt mulig god grund til at tage til Fredericia og være en del af den kæmpe triatlonfest som stables på benene i weekenden d. 2-3. september

Stort tillykke til alle!

Se billeder fra dagens konkurrencer nedenfor

Foto: Triatlon Danmark

Aquabike: Tommy ’Torpedo’ Nielsen verdensmester

Aquabike: Tommy ’Torpedo’ Nielsen verdensmester

Tommy ‘Torpedo’ Nielsen (SMT Silkeborg) havde allerede inden verdensmesterskaberne i Torremolinos, Spanien, en klar plan: at blive verdensmester i Aquabike i sin alderskategori. Og planen lykkedes. læs mere…

Zwift-træning for Triatlon Danmarks medlemmer

Zwift-træning for Triatlon Danmarks medlemmer

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi igen i år kan tilbyde alle medlemmer at holde cykelformen ved lige vinteren over. Aarhus 1900 Triathlon og Line Bonde har nemlig igen i år tilbudt at stå for Zwift-træningen. læs mere…