Idræt for klima
Triatlon Danmark er en del af DIFs ‘Idræt for Klima’-program og Triatlon Danmarks klima- og bæredygtighedsstrategi bygger på følgende fire indsatser:
– Samkørsel og differentieret afregning
– Grønne og bæredygtige triatlonstævner
– Affaldsindsamlingsprojekter
– Rejsepolitik
Samkørsel og differentieret afregning
Vi vil fremadrettet fortsætte med at opfordre til samkørsel ved stævnedeltagelse. Ved at opfordre atleter, deltagere og tilskuere til samkørsel til stævner, reducerer vi ikke kun CO2-udledningen, men skaber også en følelse af fællesskab. Afvikling af stævner kræver ofte mange dommere og tekniske officials. For at sikre, at denne gruppe også sparer på brændstoffet til og fra stævnerne, benytter vi et afregningssystem, hvor man får en højere befordringsgodtgørelse alt efter, hvor mange der kører sammen. Kører man alene får man den mindste sats, og kører man fire eller flere sammen, får man den højeste sats.
For at undersøge effekten vil vi én gang årligt udsendes et spørgeskema til deltagere ved danske mesterskaber om deres kørselsvaner. Formålet er både at få en procentdel af, hvor mange der kører selv, og hvor mange der benytter samkørsel, samt hvor mange personer der i gennemsnit er pr. bil.
Grønne og bæredygtige triatlonstævner
Grønne og bæredygtige triatlonstævner handler i bund og grund om at gøre det enkelt og overskueligt for triatlonstævnearrangører at konkretisere og vise deres arbejde med grønne og bæredygtighedstiltag i forbindelse med afholdelse af triatlonstævner.
Konkret arbejdes der med en hjemmeside til stævnearrangørerne, hvor arbejdet med bæredygtighed og triatlonstævner er inddelt i 5 kategorier:
1. Grøn forpligtigelse
2. Affald og emballagehåndtering
3. Transport
4. Madspild og forplejning
5. Belønning af grøn omtanke og andre særlige bæredygtige tiltag
Ovenstående kategorier ligger alle inden for det arbejde, der er før, under og efter et triatlonstævne, og hvor vi ser et potentiale for grønne løsninger.
For hver kategori er der lavet et afkrydsningsskema med ja/nej spørgsmål, som relaterer sig til den pågældende bæredygtighedskategori. I kategorien ”Affald- og emballagehåndtering” kan spørgsmålet f.eks. lyde: ”Har stævnet udarbejdet en plan for reducering af affaldsmængden før, under og efter stævnet?”
Ved at krydse ja/nej i spørgsmålene i de fem kategorier udregnes der automatisk en Grøn Score som udløser 1-5 Grønne Blade, alt efter hvor høj scoren er. De Grønne Blade kan stævnet bl.a. benytte i markedsføring af det pågældende stævne og som indikator på, hvor de gør det fremragende, og hvor der stadig er plads til yderligere grønne tiltag.
Læs mere og prøv afkrydsningsskemaet HER.
Affaldsindsamling
Vi vil fortsætte med at opfordre vores medlemmer og følgere på sociale medier til at deltage i forskellige affaldsoprydningsarrangementer i lokalområdet som World CleanUp Day og Danmarks Naturfredningsforenings arrangementer.
Kontaktoplysninger på Triatlon Danmarks bæredygtighedsansvarlige
Kommunikationskonsulent, Sune Ketil Erichsen
Seks danske podieplaceringer ved EM i duatlon i Alsdorf
Stor dansk succes i Alsdorf, hvor de danske atleter leverede hele 6 podieplaceringer ved EM på mellemdistancen. læs mere…
Rekordstort dansk hold klar til EM i duatlon i Alsdorf
Søndag går det løs ved EM i duatlon i Alsdorf – og Danmark er stærkt repræsenteret med hele 16 Age-Group-atleter og en eliteatlet på startstregen. Læs mere
Triatlon Danmark indgår samarbejde med Kaiser Sport & Ortopædi
Samarbejdet har til formål at styrke mulighederne for danske triatleter på alle niveauer – fra motionister til elite – med fokus på kvalitet, rådgivning og de rette produkter til både træning og konkurrence. læs mere…
Ny formand valgt på Triatlon Danmarks generalforsamling 2026
Casper Stenderup Korch er ny formand for Triatlon Danmark. Det blev besluttet på forbundets ordinære generalforsamling, der blev afholdt lørdag den 21. marts i Idrættens Hus. læs mere





