Seks nye dommere på vej til de danske stævner
Starten til DM sprint – Tri på Tyren 2018. Foto: Ganløse Tri Events
Søndag d. 18 marts blev der afholdt dommeruddannelse i Fredericia.
Inden uddannelsesdagen havde deltagerne et modul på DTriF´s e-lærings system, hvor der skulle svares på spørgsmål til konkurrencereglerne.
På selve uddannelsesdagen arbejdede deltagerne med, hvordan man håndterer konkurrencereglerne og vurderer de forskellige situationer der kan opstå under et stævne.
Der blev også talt om forskellen på kort- og langdistance triatlon samt draft og non-draft stævner, og hvilke dommeropgaver der er ved de forskellige typer. Det er nemlig vigtigt at dommerne kan omstille sig alt efter hvilket stævne de skal dømme.
De seks deltagere skal i den kommende sæson ud til 4 stævner som NY DOMMER, inden de selv skal stå med ansvaret som uddannet dommer.
Vi ønsker de nye dommere held og lykke og håber at I vil tage godt imod dem ude til stævnerne sæsonen igennem.
Skulle du også have lyst til at blive dommer, så tøv ikke med at kontakte DTriF Udviklingskonsulent
Louise Rohr
louise.rohr@triatlon.dk
Med sportslig hilsen
Dansk Triatlon Forbund
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.
Invitation: Town-Hall Meeting med fokus på sociale medier og klubudvikling
Sponsor- og SoMe-ansvarlig i Aarhus 1900 Triathlon, Caroline Paulsen, deler konkrete erfaringer med hvordan klubben har arbejdet strategisk og praktisk med sociale medier. læs mere og tilmeld dig her….





