Parasport Danmark er på udkig efter triatleter med udviklingshandicap
Parasport Danmark er på udkig efter triatleter med udviklingshandicap
Triatlon er på programmet til Special Olympics World Games i Berlin i sommeren 2023. I den forbindelse søger Parasport Danmark viden om triatleter med udviklingshandicap i det danske triatlonmiljø.
At være udviklingshandicappet betyder, at man har nedsat kognitiv funktion, som resultat af lav IQ eller andre diagnoser.
Parasport Danmark har pt. kendskab til 1 klub for udviklingshandicappede der har triatlon på programmet. Det er Klub Liv og Motion i Helsingør, hvor nogle af atleterne træner med støtte fra Trinord.
Vi søger triatleter som kan komme i spil til Special Olympics World Games i 2023 (Super Sprint 350-10-2,5) samt generelt kendskab til om der er andre triatlonklubber, der har inkluderet udviklingshandicappede på det ene eller andet niveau.
Har I viden eller spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte konsulent for Triatlon i Parasport Danmark: Anders Dehlholm ade@parasport.dk, 20 32 42 26