Mindre end to måneder til DM på middeldistancen i Herning

apr 17, 2018

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Nr. 1, 2 og 3 fra 2017. Foto: James Mitchell Photography

Om mindre end to måneder løber Triathlon Open Danish Middle Distance Championships af stablen. Det sker d. 9. juni.

Her vil den absolutte elite inden for dansk langdistancetriatlon med sikkerhed stille til start, da DM er sidste chance for at kvalificere sig til VM på langdistance på Fyn. Især herrefeltet ser ud til at blive rigtig skarpt, hvor blandt andet Thomas Strange og Jens Petersen-Bach vil kæmpe om de sidste pladser til VM, og selvfølgelig om at blive dansk mester på middeldistancen.

1. afdeling af DM TRI serien 2018
1 time før starten på det åbne danske mesterskab på middeldistancen,får kortdistance elitetriatleterne mulighed for at vise, at kortdistancetriatlon er vildt spændende, særdeles spektakulært, og yderst seværdigt når 1. afdeling af DM TRI serien for eliten bliver skudt i gang.
Elite herrer starter først og kort efter elite damer. Svømningen foregår i Fuglsang Sø, derfra via skiftezone 1 til en 20 kilometer lang cykling til skiftezone 2 i centrum af Herning, og afsluttende med 2 x 2,5 km løb til målstregen foran Herning Rådhus.

Se mere information om DM TRI serien 2018 her

Herning vil byde op til en kæmpe byfest, hvor atleterne vil blive budt velkomne af et gennemprøvet setup og en by, der med EM i 2017, har vist, at de bakker op om dansk triatlon!

Dansk Triatlon Forbund glæder sig til i samarbejde med Challenge Denmark at byde alle atleter velkommen til et fantastisk DM i det Midtjyske!

Age Group præmiestruktur DM middeldistance
RaceMakers, der står for afholdelsen af DM på middeldistancen i Herning, har igennem længere tid arbejdet på at få stablet en fuld age-group præmiestruktur på benene. Ønsket har været at kunne give præmier til alle vindere af deres age-groups i stedet for at præmier udelukkende skal være tiltænkt eliten. Kort før påske blev præmiestrukturen for det åbne danske mesterskab lanceret med præmier fra Bravo Tours, Garmin og Triudstyr.dk, for sammenlagt 72.000 kroner til nummer 1, 2, og 3 i alle age-groups (8 på herresiden og 8 på kvindesiden).

Præmierne bliver fordelt på følgende måde i alle age-groups:
Rejsegavekort på 2.500 kroner til Bravo Tours.
Gavekort på 1.500 kroner til et Garmin-ur.
Gavekort på 500 kroner til Triudstyr.dk.

Se mere information om stævnet her

Tilmeld dig “The double” og spar mange penge
Challenge Herning og Powerman Vejle er gået sammen om et tilmeldingstilbud, der indebærer at du kan tilmelde dig begge stævner for i alt 2000kr!

Hvis du allerede er tilmeldt Triathlon Open Danish Middle Distance Championships , men også gerne vil tilmeldes Duathlon Middle Distance European Championships, så send en mail til info@powermanvejle.com.

Hvis du allerede er tilmeldt Duathlon Middle Distance European Championships, men også gerne vil tilmeldes Triathlon Open Danish Middle Distance Championships, så send en mail til info@racemakers.com.

Tilmeld dig Triathlon Open Danish Middle Distance Championship her
Tilmeld dig Duathlon Middle Distance European Championships her

Aquabike: Tommy ’Torpedo’ Nielsen verdensmester

Aquabike: Tommy ’Torpedo’ Nielsen verdensmester

Tommy ‘Torpedo’ Nielsen (SMT Silkeborg) havde allerede inden verdensmesterskaberne i Torremolinos, Spanien, en klar plan: at blive verdensmester i Aquabike i sin alderskategori. Og planen lykkedes. læs mere…

Zwift-træning for Triatlon Danmarks medlemmer

Zwift-træning for Triatlon Danmarks medlemmer

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi igen i år kan tilbyde alle medlemmer at holde cykelformen ved lige vinteren over. Aarhus 1900 Triathlon og Line Bonde har nemlig igen i år tilbudt at stå for Zwift-træningen. læs mere…