Pressemeddelelse: Triatlon Danmark styrker rammerne for dansk triatlon med Enervit som ny sportsernæringspartner

Enervit bliver officiel sportsernæringspartner og skal bidrage med viden, produkter og medlemsfordele til hele triatlonfællesskabet.
Korrekt energi- og ernæringsstrategi er blevet en stadig vigtigere del af moderne triatlon. Derfor har Triatlon Danmark indgået et partnerskab med den italienske virksomhed Enervit, som bliver officiel sportsernæringspartner for forbundet. Samarbejdet er en del af Triatlon Danmarks ambition om at styrke rammerne for dansk triatlon gennem øget fokus på energi, ernæring, vidensdeling og konkrete medlemsfordele.
Partnerskabet skal skabe værdi bredt i det danske triatlonmiljø, både for landsholds- og talentgruppeatleter og for de mange medlemmer, der hver dag træner og deltager i konkurrencer.
Medlemsfordele og synlighed i dansk triatlon
Som en del af samarbejdet får Triatlon Danmarks medlemmer adgang til særlige medlemsfordele hos Enervit. Fordelene vil løbende blive kommunikeret direkte til medlemmerne via Triatlon Danmarks egne kanaler.
Partnerskabet bliver også synligt ved en række aktiviteter og danske stævner. Enervit bliver blandt andet officiel sportsernæringspartner for FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark, der afvikles den 5. september 2027. Her og ved andre udvalgte aktiviteter får medlemmer og deltagere mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med Enervits produkter og få inspiration til, hvordan den rette energi- og ernæringsstrategi kan understøtte både træning og konkurrence.
Mere end 70 års international erfaring
Enervit blev grundlagt i Italien i 1954 og har gennem mere end 70 år været blandt pionererne inden for ernæring til udholdenhedsidræt. Virksomheden arbejder tæt sammen med forskere og eliteatleter om at udvikle produkter og ernæringsstrategier, der understøtter præstation, energi og restitution.
I dag samarbejder Enervit med en række internationale atleter og organisationer, herunder IRONMAN Europe, cykelholdet UAE Team Emirates og nogle af verdens største profiler inden for udholdenhedsidræt. Samtidig har virksomheden opbygget en stærk position i Norden med en veletableret tilstedeværelse i både Sverige og Norge. Partnerskabet med Triatlon Danmark markerer derfor et naturligt næste skridt i Enervits engagement i den nordiske triatlonsport.
Enervits produktsortiment omfatter blandt andet energigels, energibarer, sportsdrikke, elektrolytter, kulhydratprodukter og restitutionsprodukter, som hjælper atleter med at præstere optimalt før, under og efter træning og konkurrence.
Et partnerskab med fokus på udvikling
For Triatlon Danmark handler samarbejdet om langt mere end produkter. Målet er at gøre kvalificeret viden om energi lettere tilgængelig og samtidig skabe endnu bedre rammer for udviklingen af sporten.
"Vi er meget glade for at byde Enervit velkommen som officiel sportsernæringspartner. Energi og energiindtag spiller en afgørende rolle i moderne triatlon, og med Enervit får vi en partner med stor ekspertise og mange års erfaring. Samarbejdet styrker vores elitearbejde, men mindst lige så vigtigt er det, at det kommer hele triatlonfællesskabet til gavn. Gennem samarbejdet ønsker vi at gøre kvalificeret viden og gode produkter mere tilgængelige, så endnu flere triatleter – uanset niveau – får de bedste forudsætninger for at udvikle sig og få gode oplevelser i sporten," siger Rasmus Henning, direktør og sportschef i Triatlon Danmark.
Enervit: Vi glæder os til at blive en del af dansk triatlon
"Triatlon stiller store krav til både træning, planlægning og ernæring. Derfor glæder vi os over at blive en del af det danske triatlonfællesskab. Vi ser frem til at bidrage med vores erfaring og ekspertise og til at møde både landsholdsatleter, klubber og motionister ved aktiviteter og stævner rundt om i landet. Sammen med Triatlon Danmark ønsker vi at inspirere endnu flere til at få det optimale ud af deres træning og konkurrence," siger Pietro, Sales Director Mass Market - International, Enervit.
Fakta om samarbejdet
- Enervit er officiel sportsernæringspartner for Triatlon Danmark.
- Landsholds- og talentgruppeatleter får som en del af samarbejdet mulighed for at benytte Enervits produkter.
- Triatlon Danmarks medlemmer får adgang til særlige medlemsfordele hos Enervit, som kommunikeres via Triatlon Danmarks egne kanaler.
- Enervit vil være synlig ved udvalgte danske stævner og aktiviteter og er officiel sportsernæringspartner for FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark.
- Samarbejdet omfatter produkter, medlemsfordele og formidling af viden om sportsernæring.
Yderligere information
Pressekontakt
Rasmus Henning
Direktør og sportschef, Triatlon Danmark
Telefon: +45 26 74 68 75
E-mail: rasmus.henning@triatlon.dk
Om Triatlon Danmark
Triatlon Danmark er det nationale specialforbund for triatlon, duatlon, aquatlon og multisport i Danmark. Forbundet arbejder for at udvikle sporten på alle niveauer – fra den første klubtræning til international elite – gennem stærke klubmiljøer, uddannelse, kvalitetsstævner og talentudvikling.
Om Enervit
Enervit blev grundlagt i Italien i 1954 og har gennem mere end 70 år været blandt pionererne inden for ernæring til udholdenhedsidræt. Virksomheden udvikler ernæringsprodukter og ernæringsstrategier til udholdenhedsidræt og samarbejder i dag med internationale eliteatleter, professionelle hold og nogle af verdens største udholdenhedsevents.
Medlemsfordele for Triatlon Danmarks medlemmer
Læs mere om samarbejdet, medlemsfordelene og Enervits produkter – og find praktisk viden om sportsernæring før, under og efter træning og konkurrence.