Trafik Official-uddannelsen består af to kursus dage på samlet 16 lektioner. I nogle tilfælde vil du i direkte forlængelse af sidste kursusdag kunne gennemføre førstehjælpskursus således du er klar til at regulere trafik fra samme dag TO-kursus er afsluttet.
Triatlon Danmark afholder ikke selv TO-kursus men i samarbejde med DCU og DIF og TO-uddannelsesinstitutioner afvikles løbende mange kurser rundt omkring i Danmark.
Er du interesseret i at blive Trafik Official kan du enten sende en mail til info@trafikofficial.dk eller tjekke kalenderen på www.trafikofficial.dk.
Honorering
Ved de fleste triatlon stævner udbetales en skattefri godtgørelse / honorar på 600,- kr. (2025 sats) og det er arrangør der fastsætter timeantallet (oftest 6 timer +/-). Er honorar højere end Skat’s sats har arrangør og TO pligt til at oplyse B-indkomst til skat. Se mere her
Brug af trafikofficial
TrafikOfficial.dk administrerer listen over trafik officials i samarbejde med DIF, koordineret med Triatlon Danmark og Danmarks Cykle Union. Skal et arrangement bruge trafik officials, kan man sende en mail til info@trafikofficial.dk
Om TO-uddannelsen
Som uddannet Trafik Official har man tilladelse til at regulere trafik til sports- og kulturarrangementer, hvor der foreligger en tilladelse fra Politiet. For at kunne trafikregulere:
- Skal du have haft kørekort til almindelig bil (kategori B) i seneste tre år
- Skal du agere Race Marshall skal du have førerret til stor motorcykel (kategori A)
- Skal du have førstehjælpsbevis inden for de seneste fem år (kan tages før, sammen med eller efter TO kursus)
- Skal du kunne forstå og kunne forklare dig på dansk
Uddannelsens indhold omfatter blandt andet:
- Idrættens organisering
- Relevant lovgivning, herunder BEK nr 295 af 23/04/2018
- Udstyr, påklædning og ID
- Tilladelsessystemet, der knytter sig til større civile idrætsarrangementer
- Beføjelser til trafikregulering og regelgrundlaget
- Trafikregulering i praksis og trafikanters forpligtelser samt roller og ansvarsfordeling
- Skatteregler
- Personlig sikkerhed, konflikthåndtering, erstatningsansvar og forsikringsdækning.
Find mere information om på Trafikofficial.dk
Er du arrangør af et triatlonstævne, cykelløb eller en anden sports- eller kulturbegivenhed og ønsker at booke trafik officials – eller vil du selv uddannes som trafik official og vide mere – kan du finde information via linket nedenfor
Har du yderligere spørgsmål
Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte os
