
Bæredygtighed og grønne initiativer fylder i stigende grad hos både private og offentlige aktører. Det skyldes dels et øget fokus på ansvar og nødvendighed, dels at bæredygtighed i dag er et parameter, der bliver målt på af både deltagere, kunder og samarbejdspartnere. Inden for triatlon – og særligt i forbindelse med afvikling af stævner – er udviklingen den samme.
Derfor har Triatlon Danmark udviklet fem bæredygtighedskategorier, som giver et overblik over, hvilke tiltag arrangører kan arbejde med for at gøre deres stævne mere bæredygtigt og reducere klimaaftrykket. Til hver kategori er der udarbejdet et afkrydsningsskema, som danner grundlag for en samlet Grøn Score. På baggrund af scoren tildeles stævnet mellem 1 og 5 Grønne Blade som en indikator for dets bæredygtighedsniveau.
Læs mere om de fem kategorier og, hvordan den Grønne Score beregnes, nedenfor.
Læs mere om bæredygtighed
Spørgsmål og sparring
Har du spørgsmål til bæredygtighedsmodellen, eller ønsker du sparring på, hvordan du kan arbejde med grønne tiltag i dit stævne, er du velkommen til at kontakte os.