Ny formand valgt på Triatlon Danmarks generalforsamling 2026

mar 27, 2026

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: ny formand, Casper Stenderup Korch (tv), afgående formand, Mads Freund (th)

Casper Stenderup Korch er ny formand for Triatlon Danmark. Det blev besluttet på forbundets ordinære generalforsamling, der blev afholdt lørdag den 21. marts i Idrættens Hus.

Han overtager posten efter Mads Freund og ser frem til at fortsætte udviklingen af triatlonsporten i Danmark i tæt samarbejde med klubberne:

“Jeg glæder mig meget til at føre stafetten videre. Som nyvalgt formand vil jeg i tæt samarbejde med klubberne, forbundskontoret og bestyrelsen fortsætte arbejdet med at udvikle triatlonsporten, så flest muligt kan få glæde af den.”

Kristina Beckendorf og Maria Agdrup Hügge blev begge genvalgt til bestyrelsen for en ny toårig periode, mens Nikolaj Koors Hoff blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem for ét år.

Prisuddeling med ekstra opmærksomhed

Traditionen tro blev årets priser uddelt inden generalforsamlingen. I år var der ekstra opmærksomhed omkring prisoverrækkelsen, da TV 2 var til stede for at optage en historie til sportsnyhederne om Katrine Græsbøll Christensen, der blev kåret som Årets Triatlet.

Priserne fordelte sig således:
• Årets Age-Group Atlet – Andreas Thoulstrup (Fredericia Triathlon Team)
• Årets Initiativ – ’25 i 25 (Odense Triathlon Klub)
• Årets Idrætsleder – Lisbeth Crafack (Hvidovre Triathlon Club)
• Årets Talent – Clara Carlquist (KTK86)
• Årets Triatlet – Katrine Græsbøll Christensen (Aarhus 1900 Triathlon)

Generalforsamlingen forløb efter planen

Generalforsamlingen blev åbnet kl. 13 af den afgående formand Mads Freund. Kent Magelund blev valgt som dirigent, hvorefter dagsordenen blev gennemført som planlagt.

Udover de formelle punkter fik de fremmødte – både fysisk og online – også et oplæg om, hvordan foreninger kan forebygge svindel.

Materiale fra generalforsamlingen

👉 Præsentationen fra Sikker Forening kan findes her
👉 Referat, formandens beretning 2025 samt årsrapport 2025 kan findes her

 

Foto: Vinderne af årets priser og foto fra oplæg om sikre foreninger

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..