Kalkgravs Ungdomstriatlon

05. juni 2027 09:30 – 2690 Karlslunde Danmark

Kalkgravs Ungdomstriatlon afvikles den 5. juni 2027 ved Karlsstrup Kalkgrav, hvor det klare, azurblå vand danner rammen om svømningen. Stævnet er for unge mellem 14 og 17 år og byder på 400 m svømning, 9 km cykling og 2,5 km løb. Både nye og erfarne ungdomstriatleter kan deltage.

Sikkerhed:

Kalkgravs Ungdomstriatlon

Har du lyst til at prøve triatlon i åbent vand? Eller har du allerede erfaring med sporten og er klar til nye udfordringer?

Kalkgravs Ungdomstriatlon afvikles ved Karlsstrup Kalkgrav, hvor det karakteristiske azurblå vand og de omkringliggende skrænter danner rammen om en anderledes triatlonoplevelse for unge i alderen 14–17 år.

Stævnet begynder med 400 m svømning i kalkgravens klare, vindbeskyttede vand, inden turen går videre med 9 km cykling og 2,5 km løb. De rolige svømmeforhold og kalkgravens naturlige pejlemærker gør stedet velegnet til unge, der gerne vil prøve kræfter med svømning i åbent vand.

Der er plads til både nye og erfarne ungdomstriatleter, og du behøver ikke have deltaget i et triatlonstævne tidligere for at være med

Startform og seedning

Stævnet afvikles med vandstart, hvor deltagerne går i vandet via en trappe og placerer sig ved startlinjen i avndet. Alle deltagere starter samtidig.

Startrækkefølgen ved startlinjen fastlægges gennem seedning på baggrund af den samlede stilling i Draft Triatlon Serien Ungdom efter sæsonens første to stævner.

De 30 højest placerede deltagere kaldes frem én ad gangen og får mulighed for at vælge deres startposition. De øvrige deltagere går samlet i vandet og placerer sig efter eget niveau og erfaring.

Er du ny i triatlon eller mindre erfaren med svømning i åbent vand, kan det være en fordel at placere dig lidt længere tilbage ved starten. På den måde kan du få en roligere start og finde din egen rytme i vandet.

Drafting er tilladt på cykeldelen. Det betyder, at du gerne må cykle tæt bag en anden deltager og udnytte læeffekten, så du møder mindre vindmodstand og dermed kan spare kræfter.

Praktisk information

Stævnet er for unge i alderen 14–17 år. Yngre atleter kan søge om dispensation gennem deres træner, som skal sende en ansøgning til marian.borsinski@triatlon.dk.

En del af Draft Triatlon Serien Ungdom

Kalkgravs Ungdomstriatlon er også en del af Draft Triatlon Serien Ungdom 2027. Du kan sagtens deltage i stævnet uden at deltage i de øvrige stævner i serien.

Læs mere om Draft Triatlon Serien Ungdom, herunder pointstilling, regler og den samlede konkurrence.

Distancer

Kalkgravs Ungdomstriatlon

  • 400 m
  • 9 km
  • 2,5 km

Kontakt arrangør

Har du spørgsmål til stævnet, eller er du i tvivl om noget i forbindelse med din deltagelse? Du er altid velkommen til at kontakte arrangøren, som gerne hjælper med spørgsmål om stævnet og den praktiske afvikling.

Send mail