
Egedal Ungdomstriatlon
Egedal Ungdomstriatlon afvikles den 2. maj 2027 i Ganløse for unge mellem 14 og 17 år. Med svømning i udendørs bassin, korte distancer og enkeltstart er stævnet for både nye og erfarne ungdomstriatleter.
Har du lyst til at prøve kræfter med triatlon? Eller er du allerede godt i gang med sporten og klar til sæsonens første stævne?
Egedal Ungdomstriatlon i Ganløse byder på en sjov og udfordrende triatlonoplevelse for unge i alderen 14–17 år. Stævnet har udgangspunkt ved Ganløse Idrætsanlæg, hvor svømningen foregår i Ganløsebadets udendørs bassin.
Der er plads til både nye og erfarne ungdomstriatleter, og du behøver ikke have deltaget i et triatlonstævne tidligere for at være med.
Startform og seedning
Stævnet afvikles som enkeltstart, hvor deltagerne sendes afsted med 20 sekunders mellemrum.
Startrækkefølgen fastlægges gennem seedning. Det betyder, at Triatlon Danmarks sportslige sektor vurderer deltagernes forventede niveau og på den baggrund bestemmer, hvilken rækkefølge de skal starte i. Der afvikles ikke separate heats.
Drafting er tilladt på cykeldelen. Det betyder, at du gerne må cykle tæt bag en anden deltager og udnytte læeffekten, så du møder mindre vindmodstand og dermed kan spare kræfter.
Praktisk information
Stævnet er for unge i alderen 14–17 år. Yngre atleter kan søge om dispensation gennem deres træner, som skal sende en ansøgning til marian.borsinski@triatlon.dk.
En del af Draft Triatlon Serien Ungdom
Egedal Ungdomstriatlon er også en del af Draft Triatlon Serien Ungdom 2027. Du kan sagtens deltage i stævnet uden at deltage i de øvrige stævner i serien.
Læs mere om Draft Triatlon Serien Ungdom, herunder pointstilling, regler og den samlede konkurrence.
Distancer
Egedal Ungdomstriatlon
300 m
5 km
2,5 km
Kontakt arrangør
Har du spørgsmål til stævnet, eller er du i tvivl om noget i forbindelse med din deltagelse? Du er altid velkommen til at kontakte arrangøren, som gerne hjælper med spørgsmål om stævnet og den praktiske afvikling.