
DM Sprint Age-Group & Kalkgravstriatlon
DM Sprint triatlon Age-Group og triatlon på OL-distancen 2027 ved Karlstrup Kalkgrav
DM Sprint Age-Group 2027 – Kalkgravstriatlon
I 2027 skal de danske mestre på sprintdistancen findes ved Kalkgravstriatlon, når Karlstrup Kalkgrav danner ramme om DM Sprint for Age-Group.
Der venter deltagerne en klassisk sprinttriatlon med 750 meter svømning, 20 km cykling og 5 km løb – og mulighed for at kæmpe om DM-medaljer i Age-Group-klasserne.
Kalkgravstriatlon
Karlstrup Kalkgrav danner en anderledes og naturskøn ramme om stævnet. Det klare vand og de markante skrænter omkring kalkgraven skaber en særlig kulisse for både deltagere og tilskuere.
Svømningen foregår i kalkgraven, hvor de beskyttede omgivelser og mange naturlige pejlemærker giver gode forhold for åbent-vand-svømning.
Efter svømningen fortsætter deltagerne ud på cykelruten i lokalområdet, inden konkurrencen afsluttes med løb i og omkring Karlstrup Kalkgrav.
DM Sprint Age-Group
DM Sprint er for Age-Group-atleter, der ønsker at konkurrere om de danske mesterskaber på den korte og tempofyldte sprintdistance.
Også mulighed for OL-distance
Kalkgravstriatlon byder også på en OL-distance for deltagere, der ønsker en længere udfordring.
Distancer der dystes i
DM Sprint Age-Group
750 m
20 km
5 km
OL-distance
1.500 m
40 km
10 km