Hillerød Skole Triatlon 2025

Triatlon i skolen

Triatlon er en alsidig og engagerende aktivitet, der kan tilpasses forskellige niveauer og fokusområder i undervisningen. Med en legende tilgang kan eleverne udforske de tre discipliner – svømning, cykling og løb – på en måde, der skaber bevægelsesglæde, fællesskab og fysisk udvikling.

Triatlon giver mulighed for variation i undervisningen, hvor der kan arbejdes med både enkelte discipliner og samspillet mellem dem. Aktiviteten kan tilrettelægges, så eleverne oplever glæden ved at bevæge sig, styrker deres udholdenhed og udvikler deres forståelse af kroppen gennem refleksion og dialog.

På denne side kan du finde materialer, der kan downloades og anvendes direkte i idrætsundervisningen, til Skolernes Motionsdag eller lignende idrætsdage. Materialerne er udviklet til at understøtte en alsidig og motiverende undervisning, hvor alle elever kan deltage og udfordre sig selv på deres eget niveau. Klik på billederne nedenfor for at downloade materialerne i pdf-format.

Afvikling af skoletriatlon

Triatlon i skolen-materialet er et koncept, der beskriver, hvordan du laver en triatlonkonkurrence i skolen. Brug f.eks. dette materiale if. med Skolernes Motionsdag eller anden idrætsdag.

Download Triatlon i Skolen

Undervisningsmateriale til idrætslærere

Undervisningsmaterialet kan bruges til at introducere og klæde eleverne på til at gennemføre en triatlon samt dygtiggøre sig inden for de enkelte discipliner. Formålet er at udvikle tekniske, taktiske, fysiske, mentale og sociale kompetencer gennem varieret og sjov træning.

Download undervisningsmateriale

DIF's skolekatalog 24/24

Triatlon er desuden en del af DIFs skolekatalog 24/25. ”Idræt i skolen” er et katalog udviklet af DIF Formålet er at bidrage med inspiration til mere og anderledes idræt, at motivere til Åben Skole samarbejder, samt at præsentere nye og relevante koncepter for dig som idrætslærer.

Gå til Idræt i skolen / Åben skole

Tri4Fun-undervisningsmateriale for 5.-6. klasse

Dette undervisningsforløb om triatlon, indeholder lektionsplaner i idræt for 5. og evt. 6 klasse. Formålet er at give idrætslærere i folkeskolen et redskab til undervisning af eleverne i triatlonrelaterede emner. Hensigten er igennem leg og udfoldelse at ruste eleverne til at deltage i skoletriatlon i juni måned. Endvidere er der givet lektionsforslag til faglærerne i hjemkundskab, natur & teknik, matematik, historie og engelsk.

Download Tri4Fun-materialer

Har du spørgsmål til triatlon i skolen, eller brug for sparring til at komme i gang? Vi hjælper gerne med gode råd og konkrete erfaringer, så I får de bedste rammer for et vellykket forløb. Tag kontakt til os – så finder vi en løsning, der passer til jer.

Personlige oplysninger