Triatlon's Uge 2026

Skal jeres klub være med til at få endnu flere ind i triatlon i 2026?
Triatlon’s Uge er vores landsdækkende rekrutteringsindsats, hvor klubber over hele landet åbner dørene for nye triatloninteresserede. Her får nysgerrige deltagere mulighed for at snuse til sporten gennem en infoaften og et efterfølgende gratis introforløb.
Og det virker
I 2025 deltog 28 klubber, 551 personer mødte op til infoaftener, og hele 311 meldte sig ind i en klub bagefter. Det er tal, vi er stolte af. Og som vi sammen kan løfte endnu højere i 2026.
Flere klubber har allerede meldt sig klar igen i år, og vi håber, at endnu flere vil være med. Jo flere vi er, desto flere nye triatleter og træningsfællesskaber kan vi skabe.
Hvad kræver det at være med?
Det vigtigste er, at I begynder at planlægge:
• Hvilken dag i uge 39 vil I holde infoaften?
• Hvordan skal jeres introforløb se ud?
• Finde klubbilleder og videoer eller tage nye til jeres promovering.
Vi håber at se både klubber, der tidligere har deltaget, og nye klubber – og at vi sammen kan få endnu flere til at opleve fællesskabet, glæden og mulighederne i triatlon.

Det praktiske:
Vigtige datoer
• Nu – 28. juni: Planlæg jeres forløb og tag klubbilleder og videoer til træning og events.
• 28. juni: Send materiale (billeder/video + info) til Nathalie, så sætter hun en Facebook annonce op for jer og laver et tilmeldingslink.
• 24. august: Facebook-annoncering starter
• 21. september: Triatlon’s Uge skydes i gang (uge 39)
Klar til at være med?
Tilmeld jer via linket her
Vi hjælper jer hele vejen
Vores udviklingskonsulent Sofie står klar til at sparre med jer, uanset om I har været med før eller er helt nye. Hun kan hjælpe med alt fra idéer til opsætning af forløb og dele erfaringer fra tidligere år.