Triatlon Danmarks cross- og duatlonlandshold 2026

To stærke atleter er udtaget til Triatlon Danmarks cross- og duatlonlandshold 2026 – begge kommer med imponerende resultater i bagagen.
De udtagne atleter:
• Jens Emil Sloth Nielsen (Aarhus 1900 Triathlon)
• Silas Plambæk (KTK86)
”Både Jens Emil og Silas har haft flotte 2025-sæsoner og har hver især leveret resultater, der berettiger til en plads på landsholdet 2026, hvor det bl.a. er blevet til 2 x VM-sølv. Jens Emil sikrede sig således VM-sølv i XTERRA i Trentino i Italien foruden en guldmedalje ved EM i Cross tidligere på sæsonen, og ved VM i langdistance-duatlon i Zofingen viste Silas højt niveau og tog VM-sølv. Det glæder mig, at vi som en af de mindre triatlonnationer fortsat kan levere topatleter på cross- og duatlondistancerne, og jeg er sikker på, vi har endnu mere i vente fra dem begge, ”udtaler Rasmus Henning, sportschef og direktør i Triatlon Danmark.
Stort tillykke til Jens Emil og Silas – vi glæder os til at følge jeres præstationer i 2026.