29.10.2025

Klubbesøg i Viborg Atletik & Motion Triatlon

Onsdag var vores udviklingskonsulent, Sofie Dideriksen, på besøg hos triatlonafdelingen i Viborg Atletik & Motion for at kickstarte et spændende udviklingsforløb.

Klubben havde inviteret Sofie for at få sparring på, hvordan de kan styrke fællesskabet og gøre klubben endnu mere attraktiv for både nuværende og kommende medlemmer.

Aftenen begyndte med en fælles refleksion over, hvilken klub de ønsker at være, og hvad de gerne vil stå for. Herefter introducerede Sofie sit klubudviklingshjul – et redskab, der giver et visuelt overblik over de mange områder, man kan arbejde med, når man ønsker at udvikle sin klub.

På den baggrund fandt klubben og Sofie i fællesskab frem til, hvor det giver mest mening at starte udviklingsrejsen. Sofie vil følge forløbet tæt og vender tilbage i starten af 2026 for at tage næste skridt sammen med klubben.

Tusind tak til Viborg Atletik & Motion for en engageret og inspirerende aften!

Vil I også have besøg?

Sofie står klar til at hjælpe jeres klub i gang med et udviklingsforløb, der tager udgangspunkt i jeres behov og ambitioner.

Kontakt hende direkte på sofie.dideriksen@triatlon.dk eller skriv til post@triatlon.dk, så finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan støtte jeres klub.