227 Age-Group-atleter har kvalificeret sig til landsholdet i 2027
.jpg%3F2026-10-28T12%253A44%253A38.973Z&w=3840&q=75)
opdateret 2. november kl 13:00
227 danske Age-Group-atleter har kvalificeret sig til Triatlon Danmarks Age-Group-landshold i 2027. Otte af atleterne vandt tilsammen ti EM- og VM-titler i 2026.
Fra danske mesterskaber til EM og VM har atleterne skabt resultater, der giver dem mulighed for at repræsentere Danmark på Age-Group-landsholdet i 2027.
Vejen til kvalifikation har set forskellig ud. For nogle blev den skabt ved danske mesterskaber i Rødekro, Ringe, Karlslunde, Køge og Silkeborg. For andre kom den ved internationale mesterskaber i blandt andet Banyoles, Jönköping og Pontevedra.
Landsholdet tæller 135 herrer og 92 kvinder. Otte atleter er kvalificeret på niveau A, 20 på niveau B, 34 på niveau C og 165 på niveau D.
Tillykke til alle atleter, der har kvalificeret sig til Triatlon Danmarks Age-Group-landshold 2027. Vi er meget glade for at se så mange stærke Age-Group-atleter repræsentere dansk triatlon ved danske og internationale mesterskaber. Vi glæder os til at følge jer i 2027 – og til at se jer inspirere flere i Danmark til at begynde på eller fortsætte med triatlon. Samtidig bliver I vigtige ambassadører for Triatlon Danmark, når I repræsenterer Danmark ved internationale konkurrencer og mesterskaberKristina Beckendorf, næstformand i Triatlon Danmark bestyrelse, ansvarlig for Age-group-landshold og internationale medlemmer
Klubberne bag resultaterne
Kvalifikationerne er fordelt på klubber fra hele landet. Aarhus 1900 Triathlon har 16 kvalificerede atleter. KTK86 og TRI4 har 14 hver, mens Hvidovre Triathlon Club og SMT Silkeborg begge har 13. Aalborg Triathlon Klub har 12, Rødekro Tri & Motion 11, Odense Triathlon Klub 9 og Hareskovens Triathlon Klub 8. ESBJERG, Ringe Svømme-Klub og Svendborg Triathlon Klub har hver 7 kvalificerede atleter.
88 danske Age-Group-mestre
88 af de kvalificerede atleter vandt mindst ét dansk Age-Group-mesterskab i 2026. Tolv vandt mere end én titel.
Carol Rasmussen, Jens Kjærgaard og Tommy Nielsen nåede hver helt til tops tre gange. Carol Rasmussen vandt dansk mesterskab i aquatlon, middeldistance og classic-triatlon i AG60–64. Jens Kjærgaard vandt i aquatlon, sprinttriatlon og kort aquabike i AG65–69, mens Tommy Nielsen vandt i aquatlon samt kort og lang aquabike i AG50–54.
Ti internationale titler
Otte af de kvalificerede atleter vandt tilsammen ti Age-Group-titler ved EM og VM. Tommy Nielsen og Claus Nygaard Larsen står for to titler hver.
Nedenfor følger de Age-Group-atleter der alle er A-kvalificeret

Albert Roelshøj, Ganløse Triatlon & Motion
EM-guld i langdistance-triatlon, 20–24 år, Almere-Amsterdam.
Bonnie Ridderberg, TRI4
EM-guld i Powerman-duatlon, 75–79 år, Alsdorf.
Viktor Bertin, Triathlon Horsens
EM-guld, 18–24 år, ved 2026 IRONMAN 70.3 Jönköping European Championship.

Claus Nygaard Larsen, Mariagerfjord Triathlon Klub
2X EM-guld i Banyoles: duatlon og middeltriatlon, begge i 60–64 år.

Tommy Nielsen, SMT Silkeborg
EM-guld i aquabike, 50–54 år, Banyoles, samt VM-guld i aquabike, 50–54 år, Pontevedra.

Ole Andersen, Aalborg Triathlon Klub
EM-guld, 65–69 år, ved 2026 IRONMAN 70.3 Jönköping European Championship.
- Joachim Toftegaard Hansen, TRI4 – EM-guld, 25–29 år, ved 2026 IRONMAN 70.3 Jönköping European Championship.
- Rikke Westengaard Nielsen, Svendborg Triathlon Klub – EM-guld, 55–59 år, ved 2026 IRONMAN 70.3 Jönköping European Championship.
Se den samlede oversigt over de 232 kvalificerede Age-Group-atleter
Fakta om kvalifikationerne
Kvalifikationsniveauet viser den enkelte atlets højeste resultat i 2026-sæsonen. Hver atlet indgår derfor kun én gang i oversigten, også hvis vedkommende har opnået flere kvalificerende resultater.
Niveau Antal atleter
A: 8
B: 20
C: 34
D: 165
I alt: 227
Ved internationale mesterskaber giver en sejr niveau A, en placering som nummer to eller tre niveau B og en placering fra nummer fire til 15 niveau C. Resultater ved de danske Age-Group-mesterskaber giver niveau D: top tre i den enkelte aldersgruppe eller top 12 i det samlede AG18–39-felt.
Stort tillykke til alle 227 kvalificerede Age-Group-atleter med kvalifikationen og resultaterne gennem 2026-sæsonen.
Figurerer du ikke på listen, men mener at du burde, så kontakt os gerne, så undersøger vi sagen.
Kriterier
Bliv klogere på kriterierne for at blive en del af Age-Group landsholdet