WTCS og Europa Cup i Pinsen

maj 26, 2023

Hele 11 danske atleter i Olsztyn, Polen for at deltage i Europa Cup. Alberte Kjær Pedersen til start ved WTCS i Cagliari. Begge konkurrencer finder sted lørdag.

Celina Kaarup er den først af i alt 11 danske atleter, der skal i aktion i den nordøstlige polske by Olsztyn, som igen i år er vært for Europa Cup for junior- og elitetriatleter. Celina og resten af juniorkvinderne skal i aktion kl. 10:30 lørdag.

Kl. 13:00 er der hele syv danske juniorherrer til start. De danske juniorherrer er Gustav Røn-Buskov, Andreas Nikolajsen, Magnus Lynge Larsen, Frederik Mathiesen, Christoffer Bjerne Jensen, Joakim Skovlund Reincke Schnack og Noah Brendholdt.

Kl. 15:30 skal Clara Carlqvist, der blev danske mester i Super Sprint i den forgangne weekend i Ringe, i aktion, når starten på Elitekvindernes konkurrence går.

Lørdagens konkurrencer ved dette års 2023 Europe Triathlon Cup Olsztyn slutter med eliteherrernes konkurrence, hvor Oscar Gladney Rundqvist, Thomas Nielsen og Oliver Hostrup Sahlberg er til start.

Det har inden udgivelse ikke været muligt at finde et sted, hvor man kan følge med på live stream, men liveresultater kan findes her: http://live.sts-timing.pl/triolsztyn2020/day1/.

Vi vil selvfølgelig samle op på alle resultaterne på den anden side af Pinsen

Distance: Sprint

  • Svømning 750m.
  • Cykling 20 km
  • Løb 5 km.

WTCS Cagliari

Det er dog ikke kun i Polen, der er kortdistancetriatlon i Pinsen. I den sardinske by Cagliari i Italien, er der World Triathlon Championships Series (WTCS), og her er Alberte Kjær Pedersen ene om at repræsentere de danske farver. Alberte skal i aktion kl. 11:00, og hele konkurrencen transmitteres live på TriathlonLive.tv (kræver abonnement), og resultaterne kan løbende findes på https://triathlon.org/timing.

Distance: Standard

  • Svømning: 1.5 km
  • Cykling: 38 km
  • Løb: 10 km

 

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere