VM: Den danske triatlet Magnus Ditlev drømmer stort om VM i IRONMAN på Hawaii på lørdag
Foto:Talbot Cox
Pressemeddelelse fra Magnus Ditlev - 23. oktober 2024
Men den danske triatlet har ét stort mål, som alle træningstimer i år har peget frem mod: At blive den første dansker, der vinder IRONMAN Hawaii og dermed bliver kåret som IRONMAN-verdensmester. På lørdag den 26. oktober klokken 18.25 dansk tid lyder startskuddet til årets VM i IRONMAN på Kona, Hawaii, der som altid består af 3,8 km havsvømning, 180 km cykling og et afsluttende maraton: 42,2 km løb.
Og Magnus Ditlev har noget at have optimismen i: Sidste år blev han nummer tre til VM på en rute Nice, der ikke passer ham særlig godt. I år er VM tilbage på Hawaii (fra 2023 skifter herrerne og damerne VM-lokation mellem Hawaii og Nice, og i år er det herrernes tur til at konkurrere på Hawaii, hvor IRONMAN blev født i 1978.)
Forberedelser i 2.600 meters højde
Og netop cyklen er et af danskerens stærkeste våben, men som han viste i Challenge Roth i både 2023, hvor han slog verdensrekord, og i år, hvor han forbedrede sin egen verdensrekord, så er Magnus Ditlev gået fra at være ‘Überbiker’ til at være en helstøbt triatlet: Han kan svømme med forreste gruppe på sine gode dage, han kan altid lave stor ravage og gøre det hårdt for alle på cyklen, og han kan aflsutte med et lynhurtigt maraton.
“Jeg regner med en ret hård cykling på lørdag, og hvis racet udspiller sig fordelagtigt for mig, vil jeg være med til at gøre cyklen så hård som muligt. Jeg håber, det kommer til at blæse meget på lørdag, så vi kommer til at ligge meget spredt ude på ruten, for så vil jeg trykke hårdt i pedalerne hele vejen for at gøre det svært for de andre,” fortæller Magnus Ditlev, der har brugt 6 uger i 2.600 meters højde i Colorado lige op til afgang til Hawaii. Jeg kører for at vinde, ikke for at blive nummer tre igen. Jeg er i min bedste form nogensinde, og både kroppen og hovedet har det godt. Selvom jeg har haft gode resultater i år, så føler jeg, at hele sæsonen har været en optakt til, at jeg topper formen på Hawaii. Mit team og jeg prøvede højdelejren af op mod Roth i sommer, og vi har forfinet den nu, har taget erfaringer med fra sidst og tweaket her og der. Forberedelserne er gået rigtig godt, og jeg glæder mig bare til at køre race på lørdag,” siger han.
Links til at følge med i IRONMAN Hawaii:
IRONMAN HAWAII WORLD CHAMPIONSHIP, lørdag 26. oktober 2024.
De professionelle starter racet 6.25 (18.25 dansk tid) og første herre forventes i mål lidt over klokken 2 dansk tid natten til søndag.
Se løbet live:
https://www.ironman.com/live
Kontakt:
Brian Martin Rasmussen
22 12 02 40
Stærke danske præstationer ved IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Selvom en lang sæson havde sat sine spor, leverede de danske eliteatleter flere stærke præstationer i de hårdt besatte felter ved weekendens IRONMAN 70.3-verdensmesterskab i Marbella. Læs mere…
9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…
Triatlon Danmarks cross- og duatlonlandshold 2026
To atleter er udtaget til cross- og duatlonlandsholdet 2026. læse mere
Triatlon Danmarks kortdistancelandshold 2026
Fire triatleter er udtaget til kortdistancelandsholdet 2026. Se hvilke her…






