Valdemar Solok vandt 2. afdeling af Elite herrernes DM TRI serie i Herning
Dermed fulgte Valdemar Solok op på de danske juniordrenges flotte start på sæsonen efter Oscar Gladney vandt i Herlev for en måneds tid siden.
Elite herrerne skulle nok engang konkurrere på sprintdistancen 750m svømning – 20km cykling – 5km løb.
Regnen silede ned da starten gik, men det så ikke ud til at have nogen som helst betydning for Valdemar Solok (KTK86) og Scott Steenberg (Ganløse Tri-Center). De to havde en fremragende svømning, hvor de distancerede de næste med 35sek.
På den flade cykelrute blev der samlet en gruppe på 8 mand inkl. nr. 1 fra Herlev Oscar Gladney (Viborg Atletik og Motion) og nr. 2 fra Herlev Nicklas Røssner (Århus 1900 Triathlon).
Denne gruppe holdt sammen frem til T2.
Valdemar og Oscar var først ude af skiftezonen sammen, med efter 1km var Valdemar alene i front. Nicklas Røssner løb sig op som nr. 2 og Oscar holdt 3. pladsen til mål.
Top-5 DM TRI serien Herning
1. Valdemar Solok (KTK86) 55.23
2. Nicklas Røssner (Århus 1900 Triathlon) 55.36
3. Oscar Gladney (Viborg Atletik og Motion) 56.31
4. Andreas Nørgaard (Århus 1900 Triathlon) 56.46
5. Laurits Holm (KTK86) 57.16
Stillingen før DM TRI serien finalen i Fredericia 7. september er følgende:
1. Oscar Gladney (Viborg Atletik og Motion) 196p – 1 sejr og 1 3. plads
2. Nicklas Røssner (Århus 1900 Triathlon) 196p – 2 2. pladser
3. Valdemar Solok (KTK86) 194p – 1 sejr og 1 5. plads
4. Laurits Holm (KTK86) 187p – 1 5. plads og 1 8. plads
5. Albert Frydensberg (Ganløse Tri-Center) 182p – 1 8. plads og 1 10. plads
Den danske mester i kortdistancetriatlon 2019 er den atlet der scorer flest point i to af DM TRI seriens tre elitestævner. Ved pointlighed er finalestævnet i Fredericia afgørende.
Dermed er skal den danske mester sandsynligvis findes mellem Oscar Gladney, Nicklas Røssner og Valdemar Solok. Men også Emil Holm (Ganløse Tri-Center) er med i kampen efter en 3. plads i det første stævne i Herlev. Thor Bendix Madsen (KTK86) og Andreas Nørgaard (Århus 1900 Triathlon) er heller ikke helt ude efter en 4. plads i hhv. Herlev og Herning.
Nicklas Røssner bliver dansk mester med en sejr i Fredericia.
Oscar Gladney bliver dansk mester med en sejr eller med en 2. plads, hvis det vel at mærke ikke er Nicklas Røssner der vinder.
Og sådan kan vi blive ved med at opstille en masse scenarier, men vi må gå og vente med spænding på at få et svar indtil d. 7. september, hvor Fredericia Triathlon Team arranger det store finalestævne, hvor alle klasser skal afgøres i Age-Group, Aspiranter, Junior, U23, Elite kvinder og Elite herrer samt holdkonkurrencen i Elitefelterne og den helt store klubholdskonkurrence – Danmarks bedste triatlonklub 2019!
Se resultater fra Elite herrer her
Resultater fra Aspirant piger kan ses her
Resultater fra Aspirant drenge kan ses her

Foto: Oliver Sahlberg
Trænerkursus: Cykling modul 2
Vil du tage din cykeltræning til næste niveau – og hjælpe erfarne triatleter med at gøre det samme?
Cykling 2-modulet er for dig, der allerede har gennemført Cykling 1 og ønsker at udvikle dine færdigheder som cykeltræner i triatlonklubben. Her dykker vi dybere ned i teknisk træning og konditionel optimering – med fokus på at løfte niveauet hos de mere rutinerede atleter. Klik og læs mere om kurset og hvordan du kan være med…
’Høgen’ var flyvende i Frankfurt
Kristian Høgenhaug tog en imponerende sølvmedalje ved IRONMAN Frankfurt European Championship, hvor han leverede dagens hurtigste cykelsplit og førte løbet indtil de afsluttende kilometer. Med i feltet var også Magnus Ditlev og Daniel Bækkegaard, men et rødt kort og et afbud ændrede på en ellers lovende dansk dag. Læs om dramaet, farten og det velfortjente ølbad i Frankfurt…
Verdenseliten samles i Frankfurt i weekenden og Dansk PRO-trio klar til IRONMAN 70.3 Nice
Weekenden byder på masser af triatlon i verdensklasse. I Frankfurt er der IRONMAN EM og i i Nice IM 70. 3 – begge steder er det med dansk deltagelse. læs mere…
Ny strategi skal styrke talent- og elitearbejdet i dansk triatlon
Triatlon Danmark har revideret sin talent- og elitestrategi. Den nye strategi bygger videre på de stærke fundamenter fra den tidligere strategi (2021–2028), men er samtidig tilpasset de realiteter og rammevilkår, som dansk triatlon står overfor i dag. Strategien gælder frem til 2032 og skal danne retning for arbejdet med at udvikle og fastholde triatleter i verdensklasse.