Udviklingskonsulent til Triatlon Danmark (deltid) – Fokus på medlemsrekruttering og Triatlon’s Uge

maj 9, 2025

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: fra klubbesøg i TRI4

Triatlon Danmark søger en engageret og initiativrig udviklingskonsulent til en tidsbegrænset halvtidsstilling på 12 måneder med fokus på medlemsrekruttering og udvikling af attraktive klubtilbud i forbindelse med Triatlon’s Uge – særligt målrettet unge voksne i alderen 20–32 år. Stillingen er en unik mulighed for dig, der brænder for udvikling af frivillige foreninger, for fællesskab og meget gerne for triatlon.

Baggrund

I 2024 lancerede Triatlon Danmark for første gang Triatlon’s Uge – en landsdækkende indsats, hvor triatlonklubber over hele landet bød nye medlemmer velkommen gennem introaftener og opstartsforløb. Erfaringerne var positive, og nu skal initiativet gentages og videreudvikles i 2025 – med endnu større effekt og rækkevidde.

Vi søger en udviklingskonsulent, der kan drive denne proces i samarbejde med klubberne og Triatlon Danmarks sekretariat – og som samtidig arbejder for en mere langsigtet tilgang til fastholdelse og rekruttering af især unge voksne medlemmer.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Hjælpe klubberne med at udvikle og optimere deres medlemstilbud, så de i højere grad appellerer til unge voksne.
  • Understøtte klubbernes forberedelser til Triatlon’s Uge 2025 – herunder introaftener og opstartsforløb.
  • Deltage i udvalgte klubaktiviteter og introaftener som sparringspartner og repræsentant for forbundet.
  • Indsamle viden og formidle best practices til gavn for hele forbundet.
  • Dokumentere og evaluere indsatsen med henblik på at sikre kontinuitet og forbedring af konceptet i de kommende år.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektarbejde, foreningsudvikling og/eller medlemsrekruttering – gerne fra idrætsverdenen – og et vist kendskab til triatlon.
  • Har en stærk forståelse for målgruppen 20–32 år og kan omsætte den viden til konkrete initiativer.
  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt og motiverende – både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og er god til at følge opgaverne til dørs.
  • Har lyst til at være tæt på foreningslivet og ikke er bange for at møde op i klubben, når det gælder.

Vi tilbyder:

  • En spændende og fleksibel deltidsstilling (12 måneder) med stor mulighed for at præge retningen.
  • En månedlig løn efter kvalifikationer, som inkluderer 10 % arbejdsgiverbetalt pension samt sundhedsforsikring.
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster.
  • En kontorplads i Idrættens Hus i Brøndby og tæt sparring med Triatlon Danmarks direktør og øvrige kolleger.
  • Et meningsfuldt arbejde i et ambitiøst forbund med stærke værdier og engagerede samarbejdspartnere.

Arbejdstid og -sted: Stillingen er 50 % og kræver fleksibilitet – særligt omkring Triatlon’s Uge og introforløb, hvor der må forventes aften- og weekendarbejde. En del rejseaktivitet må forventes. Konsulenten forventes at være minimum 1 dag om ugen på kontoret i Brøndby. Derudover er der stor fleksibilitet i forhold til arbejdssted.

Ansøgning og kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Rasmus Henning på mail: rasmus.henning@triatlon.dk eller telefon: 26746875

Ansøgningsfrist: 22. maj 2025 kl. 20:00
Ansøgning og CV sendes til: rasmus.henning@triatlon.dk

Samtaler med relevante kandidater afholdes d. 26-27. maj i Brøndby eller på Teams.

Opstart hurtigst muligt, og senest d. 1. juli.

Triatlon Danmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.

 

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…