Skole OL Triatlon Mix Stafet
Hvem kan deltage
Skole OL Triatlon er for 6. – 8. årgang
Hvor og hvornår
Skole OL Triatlon afholdes primært i april og maj. Skole OL Triatlon afholdes af de lokale triatlonklubber.
Find et stævne nær dig her.
Deltager I et Skole OL Triatlon stævne, så er I med i konkurrencen om finalepladser til Skole OL-finalen.
Triatlon disciplin
Triatlon MIX stafet: 4 x (50 m. svømning – 3 km. Cykel – 1 km. Løb)
Hver klasse skal stille med minimum 4 hold.
Hvert hold består af 4 elever, kører som stafet, hvor den første på holdet starter med at kører en kort triatlon, slutter af med at sende nr. 2 på holdet af sted med en ”high five” osv.
Når den sidste på holdet er på vej i mål, står resten af holdet klar ca. 20 m. inden målstregen og hele holdet løber samlet i mål, hånd i hånd.
Der skal være begge køn på hvert hold.
Klasserne må stille med lige så mange hold de vil.
Hver klasse må stille med et hold, hvor disciplinerne er fordelt mellem flere deltagere (4-8 elever).
Rækkefølgen af disciplinerne er her den samme som for klassens øvrige hold, og hver elev må max. tage fem ture/discipliner, det er valgfrit om det er på samme disciplin eller om der veksles.
Alle hold bliver sendt afsted samtidig, det hold, der kommer først i mål, får 99 point, nr. 2 får 98 point, nr. 3 får 97 point osv. Det er de fire første hold fra hver klasse der tæller, og den klasse med flest point vinder. Er der pointlighed mellem to klasser er det den klasse der har fået sit fjerde hold først i mål der vinder.
Er der elever i klassen med handicap, finder vi en løsning, så de selvfølgelig også kan deltage. Kontakt den arrangerende klub for at aftale nærmere.
Faciliteter og udstyr
Den arrangerende klub faciliterer stævnet og har booket svømmehal og lavet både løbe- og cykelruter.
Alle deltagere skal medbringe:
– Cykel
– cykelhjelm
– Svømmetøj og evt. svømmebriller og badehætte
– Løbesko
– Eventuelt shorts og T-shirt
– Håndklæde til brug i skiftezone som kan ligge på jorden og bruges til at tørre fødderne med.
– Til finalen i Aarhus sørger Skole OL for, at der er cykler til alle. Resten medbringer man selv.
Hvordan deltager man i Skole OL Triatlon
For at deltage i Skole OL Triatlon, skal du som det første oprette en Skole OL profil. Dernæst oprettes en eller flere klasser, hvorefter sportsgrenen Triatlon vælges. Her fremkommer muligheden for at tilmelde klassen et stævne. Læs mere om Skole OL Triatlon her
Kontakt
Har du spørgsmål til Skole OL Triatlon, så skriv endelig til Louise Rohr på louise.rohr@triatlon.dk
Tre danskere klar til start ved Africa Cup i El Galala
Fredag gælder det 2026 Africa Triathlon Cup El Galala i Egypten, hvor tre danske landsholdstriatleter stiller til start i skarpt internationalt selskab. læs mere…
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.






