Triatlon Danmark status her under Covid-19 krisen

apr 30, 2020

Som det vist er alle bekendt, befinder Danmark sig i en ekstraordinær og meget svær situation, der desværre også rammer triatlonsporten. Det gælder både klubber, stævnearrangører og forbund. Mange andre virksomheder og organisationer mister indtægter og lider store tab på grund af Coronakrisen, det gør Triatlon Danmark også.

Vi har aflyste triatlonstævner og samlinger, lejre og kurser må desværre også aflyses. Vi kan se frem til manglende salg af Enkelt Persons Medlemskaber og det bliver nok også svært at fastholde alle klubmedlemmer i en tid, hvor klubber har været lukket og kun lige er begyndt at kunne åbne lidt op for udendørsaktiviteter. Triatlon Danmark er og bliver med andre ord økonomisk ramt af den aktuelle krise – hvor hårdt vi rammes kan kun tiden vise.

Der er forskellige hjælpepakker i spil. Triatlon Danmark undersøger løbende hvorledes de forskellige hjælpepakker kan hjælpe vores klubber og vores stævnearrangører. Indtil nu har vi i Triatlon Danmark ikke kunnet benytte os af dem, men nu er der opstået en mulighed i forhold til lønkompensationsordningen. Den mulighed er vi nødt til at gribe. Vi gør det udelukkende for at mindske Forbundets økonomiske tab og dermed bedst muligt sikre os mod afskedigelser senere på året.

Hvad betyder det i praksis
For Triatlon Danmarks vedkommende betyder det at personalet per. 28. april er delvist hjemsendt – foreløbigt frem til 8. juli.
Helt konkret er forbundskontoret bemandet mandag, onsdag og torsdag.
De enkelte medarbejdere på forbundskontoret arbejder mandag og onsdag, mens landstrænerne kun er hjemsendt fredag i hver uge.
Undertegnede kan som direktør ikke hjemsendes med lønkompensation og vil derfor som vanligt være at træffe på telefon eller mail det meste af ugen.

Triatlon konkurrencer sommer og efterår 2020
Det er endnu uvist, hvordan tingene kommer til at udvikle sig:

• Bliver der afholdt triatlonstævner, og hvor store events bliver mulige/lovlige at afholde?
• Internationale stævner?
• hvornår må vi rejse og til hvilke lande?

Meget er uvist. Dog ved vi at alle store arrangementer i DK med mere end 500 deltagere er forbudt foreløbigt frem til 31. august 2020, men kan mindre stævner løbe af stablen i august – dette kræver først og fremmest at forsamlingsforbuddet bliver ophævet eller løftet til et helt andet niveau end de 10 personer, det i dag er tilladt at samles.
Triatlon Danmark følger udviklingen så tæt vi kan og vil gøre vores bedste for at informere klubber, medlemmer og stævnearrangører om situationen.

Afslutningsvis skal det pointeres at Triatlon Danmark, trods vores store iver for at få vores sport i gang igen bakker 100% op omkring regeringens og DIFs anbefalinger til, hvorledes vi åbner foreningslivet op igen

Med sportslig hilsen
Morten Fenger
Direktør

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)
Triatlon i skolen – en sjov og anderledes idrætsdag for alle elever!

Triatlon i skolen – en sjov og anderledes idrætsdag for alle elever!

Vil du være med til at give skoleelever en sjov, aktiv og motiverende oplevelse med idræt? Vi søger triatloninteresserede personer med relation ind i skoler -f.eks. lærere eller forældre – som har lyst til at medvirke til at få en skoletriatlon op at køre lokalt i 2025. læs mere….

DIF-Temakurser for bredde- talent- og elitetrænere

DIF-Temakurser for bredde- talent- og elitetrænere

Temakurser er et nyt tiltag i DIF, som udbyder korte kurser til trænere, der ønsker at dykke ned i et specifikt og relevant emne. Der vil løbende blive opslået nye temakurser, så følg gerne med på deres side. læs mere…

Triatlons Uge 2025 – Vis klubben frem og rekruttér nye medlemmer!

Triatlons Uge 2025 – Vis klubben frem og rekruttér nye medlemmer!

Triatlon er meget mere end en sport – det er et fællesskab, en livsstil og en fantastisk mulighed for at udfordre sig selv. I uge 39 samler vi derfor triatlonklubber fra hele landet til Triatlons Uge 2025 – en uge, hvor vi sætter sporten i centrum og inviterer nysgerrige indenfor i klubberne til at prøve kræfter med triatlon. Skal jeres klub være med? læs mere…