TRIATLON BLIVER EN DEL AF DM-UGEN 2023
Foto: Alberte Kjær Pedersen, Petko Beier/World Triatlon
Der er lagt op til en sportsoplevelse uden lige, når der skal dystes om flere end 200 danmarksmesterskaber i over 35 sportsgrene i Aalborg den 22.-25. juni 2023.
DM-ugen havde sin debut i Aalborg i 2022, og det blev en kæmpe succes, der er kommet for at blive. Hundredetusinde tilskuere fulgte med i Aalborg, da godt 2.500 atleter kæmpede om DM-guldet i hver deres sportsgren.
I 2023 vender DM-ugen retur med ni nye sportsgrene, og triatlon bliver nu en del af det succesrige ”mini-OL”, når der afholdes DM Sprint Elite i distancen 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb den 24. juni i Aalborg.
”Vi er utroligt glade for, at triatlon er blevet en del af DM Ugen i 2023. DM Ugen er en fantastisk platform til at vise danskerne og de mange tilskuere i Aalborg, hvad olympisk triatlon er for en konkurrenceform, og ikke mindst hvad Danmarks allerbedste kortdistancetriatleter kan præstere,”, udtaler Rasmus Henning, direktør og sportschef i Triatlon Danmark og tilføjer, at han håber at se masser triatleter og triatloninteresserede i Aalborg, hvor DM Draft Triatlon Serien for ungdoms- og Age-Group-atleter samt DM Classic og triatlon på middeldistancen også afvikles samme dag.
Bag eventet står DIF – i tæt samarbejde med de mange specialforbund, lokale klubber og værtsbyen Aalborg, der også dannede rammen om DM-ugen 2022.
Læs mere om DM-ugen og triatlon på dmugen.dk.
Konkurrenceregler Triatlon Danmark 2026
Konkurrencereglerne er opdateret og gældende fra d. 1. maj. Find link til de nye regler her….
Seks danske podieplaceringer ved EM i duatlon i Alsdorf
Stor dansk succes i Alsdorf, hvor de danske atleter leverede hele 6 podieplaceringer ved EM på mellemdistancen. læs mere…
Rekordstort dansk hold klar til EM i duatlon i Alsdorf
Søndag går det løs ved EM i duatlon i Alsdorf – og Danmark er stærkt repræsenteret med hele 16 Age-Group-atleter og en eliteatlet på startstregen. Læs mere
Triatlon Danmark indgår samarbejde med Kaiser Sport & Ortopædi
Samarbejdet har til formål at styrke mulighederne for danske triatleter på alle niveauer – fra motionister til elite – med fokus på kvalitet, rådgivning og de rette produkter til både træning og konkurrence. læs mere…






