Tri På Broen – Én bro, Én triatlon, Én chance

Ganløse Tri-Center (GTC) og Fjordforbindelsen afholder et spændende triatlon stævne i det smukke Fjordland ved Frederikssund. Hovedstadsregionen har stolte traditioner for sportsbegivenheder og stævner. Kun 40 km nordvest fra Rådhuspladsen i København, byder området omkring Fjordforbindelsen i Frederikssund Kommune på en unik smuk natur, og er specielt velegnet til triatlon.
Mellem Nordsjælland og Hornsherred ligger Roskilde Fjord, som er rammerne for et ”klassisk” sprint triatlon. Disse er nu landfast med hinanden med Fjordforbindelsen, som består af Kronprinsesse Mary´s bro og 10 km ny motorvej.

Rute set-up

Ganløse Tri-Center har nu sammensat de fantastiske ruter; Med svømning under og omkring Kronprinsesse Marys Bro, skiftezonen midt på den oprindelige byggeplads, hvor alle broelementerne har stået. Cykling ad tilkørselsramperne fra Marbæk Strandvej, og over broen to gange på motortrafikvejen fra øst til vest, og afsluttende løb ad ramperne og over broen igen.

I alt 4 gange over den meget smukke bro med en formidabel udsigt over Roskilde fjord helt ned til Roskilde Domkirke og med afsluttende mål midt på eventpladsen, hvor der venter en flot specialdesignet medalje.

Ganløse Tri-Center har siden 1993 afholdt multisport stævner, hvoraf mange Danmarks Mesterskaber. I forbindelse med indvielsen af Fjordforbindelsen, bliver der afholdt en åbent vands triatlon i Roskilde Fjord, og med cykling på den lukket motorvej og en afsluttende løbetur over broen.
Målsætningen med ”Tri på Broen” (TPB) er at afholde en klassisk og unik triatlon konkurrence med udfordring for alle idrætsfolk.
Tri På Broen er Danmarks første og foreløbig eneste Bro-triatlon, og afvikles med stor fokus på deltagernes sikkerhed.

“Du får kun EN chance for at deltage i dette stævne!”

Info til atleter

Find alle praktiske informationer om stævnet

Programmet

Se programmet

Tilmeld

Se priser og tilmeld dig

Præmier

Se præmier