To danske AG-verdensmester i Cross Triatlon og en 2. plads ved IRONMAN
Søndag fik vi hele to danske verdensmestre, da der blev kørt Cross Triatlon i Extremadure i Spanien. Både Anne-Mette Mortensen (Odense Triathlon Klub) og Karsten Olsen (Fredericia Triathlon Team) var nemlig de hurtigste i deres aldersgruppe.
Anne-Mette Mortensen vandt i Age Group 55-59, mens Karsten Olsen vandt i Age Group 65-69. Stort tillykke til begge med titlen som verdensmester!
Udover Anne-Mette Mortensen og Karsten Olsen deltog Jens Kjærgaard (Hareskovens Triathlon Klub) i Age Group 60-64, hvor han desværre sluttede lige uden for medaljeskamlen og måtte nøjes med en 4. plads.
Hos elitetriatleterne var Kristoffer Visti Graae (KTK86) og Jens Emil Sloth Nielsen (Aarhus 1900 Triathlon) begge i aktion. Bedst gik det for Kristoffer Visti Graae, der sluttede som nr. 10, mens Jens Emil blev nr. 17. Jens Emil stillede også op i U23-rækken, hvor hans placering rakte til en samlet 5. plads.
Se alle tider og placeringer HER
2.plads ved IRONMAN Oceanside
Søndag blev der også afviklet langdistancetriatlon, da der blev afholdt IRONMAN 70.3 Oceanside i Californien.
På trods af en speaker, der kludrende både i Miki Taagholdts navn og nationalitet, og kom til at kalde ham Vicky from Norway, da han løb over målstregen, sluttede Miki som nr. 2 efter Ben Kanute (USA), der tog førstepladsen.
Udover den flotte sølvmedalje sikrer resultatet Miki en startplads ved IRONMAN 70.2 verdensmesterskaberne i 2022.
9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…
Triatlon Danmarks cross- og duatlonlandshold 2026
To atleter er udtaget til cross- og duatlonlandsholdet 2026. læse mere
Triatlon Danmarks kortdistancelandshold 2026
Fire triatleter er udtaget til kortdistancelandsholdet 2026. Se hvilke her…
Triatlon Danmark præsenterer middel- og langdistancelandsholdet 2026
Se hvilke atleter der er udtaget til middel- og langdistancelandsholdet 2026. læs mere…
SE ANDRE NYHEDER





