Talentsamlinger i både Karlslunde og Aarhus

aug 9, 2022

Foto: talentsamlinger i Karlslunde og Aarhus

Den netop overståede weekend bød på talent træninger i både Aarhus og i Karlslunde, og begge steder var atleter fra talentgruppen til stede.

Derudover dukkede Alberte Kjær Pedersen også op til træningen i Aarhus, og det var tydeligt at se på de unge atleter, at tilstedeværelsen og muligheden for at træne med en allerede etableret landsholdsatlet betyder meget for de unge. Så 1000 tak til Alberte og for at tage sig tiden og være med.

Der blev trænet rigtigt godt til begge samlinger. I Karlslunde bød træningen bl.a. på OW-træning, holdcykling og så de også mulighed for at vise deres lappeevner. Der var rigtigt godt humør i gruppen – det matchede sommervejret – og da alle var engagerede og klar på at give den gas, blev det en rigtig god talenttræningssamling i Karlslunde.

I Aarhus startede de unge ud med at cykle en let tur til Ajstrup Strand. Her blev der etableret en skiftezone, lavet lidt svømmeopvarmning, og herefter skulle de unge prøve kræfter en træningstriatlon, som bød på 200-400 m svømning, 12-18 km cykling og 1,25,-2,5 km løb – distancerne afhang af niveau og alder. Til slut trillede gruppen tilbage til Aahus i samlet flok.

Om talentgruppen og talentsamlinger

Talenttræningen er for atleter i alderen 14-19 år, som er en del af Triatlon Danmarks Talentgruppe, der ønsker at repræsentere Danmark internationalt på sigt. Man kan blive en del af Talentgruppen ved at sende en motiveret ansøgning, som, sammen med en vurdering af den unge atlets dedikation, kunnen og villighed til at udvikle sig, afgør om man kan blive en del af talentgruppen.

Talenttræningerne afholdes ca. seks gange årligt i de certificerede talentudviklingsmiljøer. Til talenttræningerne vil udvikling af atleternes sportslige, psykologiske og sociale kompetencer være i fokus. Talenttræningerne kan bl.a. indeholde temaer, som atleter og trænere kan tage med hjem og arbejde videre med. Det kan bl.a. være skiftetræning, svømmeteknik, intensitetsbelastning mv. Læs mere om talentgruppen og talentsamlinger HER.

Trænerkursus: Cykling modul 2

Trænerkursus: Cykling modul 2

Vil du tage din cykeltræning til næste niveau – og hjælpe erfarne triatleter med at gøre det samme?
Cykling 2-modulet er for dig, der allerede har gennemført Cykling 1 og ønsker at udvikle dine færdigheder som cykeltræner i triatlonklubben. Her dykker vi dybere ned i teknisk træning og konditionel optimering – med fokus på at løfte niveauet hos de mere rutinerede atleter. Klik og læs mere om kurset og hvordan du kan være med…

’Høgen’ var flyvende i Frankfurt

’Høgen’ var flyvende i Frankfurt

Kristian Høgenhaug tog en imponerende sølvmedalje ved IRONMAN Frankfurt European Championship, hvor han leverede dagens hurtigste cykelsplit og førte løbet indtil de afsluttende kilometer. Med i feltet var også Magnus Ditlev og Daniel Bækkegaard, men et rødt kort og et afbud ændrede på en ellers lovende dansk dag. Læs om dramaet, farten og det velfortjente ølbad i Frankfurt…

Ny strategi skal styrke talent- og elitearbejdet i dansk triatlon

Ny strategi skal styrke talent- og elitearbejdet i dansk triatlon

Triatlon Danmark har revideret sin talent- og elitestrategi. Den nye strategi bygger videre på de stærke fundamenter fra den tidligere strategi (2021–2028), men er samtidig tilpasset de realiteter og rammevilkår, som dansk triatlon står overfor i dag. Strategien gælder frem til 2032 og skal danne retning for arbejdet med at udvikle og fastholde triatleter i verdensklasse.

SE ANDRE NYHEDER