T100 Triathlon World Championship Final Dubai optakt
Foto: IRONMAN 70.3 Valencia & T100 Miami
Lørdag og søndag kulminerer årets T100 med den store finale i Dubai. Her skal de professionelle triatleter kæmpe om både titlen som vinder af serien og vinder af selve finalekonkurrencen.
Der er præmiepenge til vinderne af den samlede serie og til vinderne på dagen: 2 mio. kr. i end-of-season bonus, hvor de to overordnede vindere af serien hver kan tage 210.000 $ med hjem. Derudover er der 250.000 $ i præmiepenge for selve finalekonkurrencen, og 25.000 $ til vinderne. Sidst men ikke mindst vil top-10 i den samlede T100-rangliste blive tilbudt en kontrakt for 2025-sæsonen. Så der er masser på spil og potentiale for to yderst spændende konkurrencer.
Stillingen i T100-serien
Hos herrerne fører Marten Van Riel (BEL) med 98 point, hele 19 point foran Magnus Ditlev på andenpladsen. Belgieren bliver svær at hente. Til gengæld er der tæt kamp og spænding om de næste placeringer. Kyle Smith (AUS) har 76 point på tredjepladsen, Sam Laidlow (FRA) 75 point på fjerdepladsen, og Sam Long (USA) 74 point på femtepladsen.
I finalen er pointantallet øget i forhold til resten af serien, og der gives bl.a. hele 55 point til vinderen, 45 point til nr. 2, 40 point til nr. 3, 35 point til nr. 4, og 30 point til nr. 5. Fra 6. til 10. pladsen falder pointantallet med 3, og herefter falder pointene med to eller et point ned til 20. pladsen, som får 4 point. I de andre løb i T100-serien giver en sejr 35 point.
I den samlede T100-stilling tæller point fra de tre bedste resultater af årets seks T100-konkurrencer plus de point, der optjenes i finalen.
Danske deltagere
Hos kvinderne har danske Laura Madsen fået et wildcard som følge af hendes tidligere flotte præstationer i årets serie. Inden lørdagens finale er den blot 21-årige dansker og dermed feltets yngste deltager nr. 22 med 25 point i den samlede T100-serie. Og selvom det er et stærkt startfelt i Dubai, er det ikke urealistisk, at Laura med en god præstation lørdag opnår en top 15-placering i den samlede stilling i T100-serien.
Hos herrerne var Daniel Bækkegaard også til start, men han har desværre trukket sig pga. sygdom, skriver han på Instagram. Magnus er dermed ene om at forsvare Danmark i herre PRO-feltet, hvor det kampen om sejren især handler om at holde de nærmeste forfølgere bag sig.
“Jeg går efter sejren, og det er en mulighed med så tricky forhold og en meget fugtig varme i et race midt på dagen, men der er mange om buddet, udtaler Magnus i en pressemeddelelse.
Bliv klogere på Magnus’ forventninger til søndagens finale HER.
Distance
2 km svømning, 80 km cykling og 18 km løb – i alt 100 km.
T100 placerer sig derfor mellem OL (1,5-40-10) og Ironman (3,8-180-42,2)-distancen men burde favorisere kortdistancetriatleter.
Starttid og sted:
- Pro-kvinder:
- Lørdag 16. november 2024
- Broadcast start kl. 10:15 med start kl. 10:30 dansk tid (13:30 lokal tid i Dubai)
- Sendes LIVE på Eurosport, på PTO+-appen eller via T100’s YouTube-kanal
- Pro-herrer:
- Søndag 17. november 2024
- Broadcast start kl. 10:15 med start kl. 10:30 dansk tid (13:30 lokal tid i Dubai)
- Sendes LIVE på Eurosport, på PTO+-appen eller via T100’s YouTube-kanal
Du kan følge både PRO-kvinderne og PRO-herrernes konkurrencer på Eurosport med ekspertkommentering af Rasmus Henning, der udover at være direktør i Triatlon Danmark også er tidl. professionel triatlet med deltagelse ved OL og IRONMAN-VM på Hawaii.
Hos EuroSport kan du også blive klogere på Magnus’ om forventningerne til søndagens race. Klik på billedet og se mere nedenfor:
Køge Jernmand, DM Middel, DM Aquabike, Køge Kort og regnvejr
Lørdag (d. 7. juni) lagde Køge både vand og asfalt til en kæmpe triatlonfest, der både bøde på DM Middel for elite og Age-Group, DM Aquabike Lang. DM Middel stafet og mindst Køge Kort og Køge Jernmand. Find resultater fra dagens konkurrencer og se de mange flotte billeder her. læs mere…
Stærke danske præstationer og masser af fællesskab i Hallsta ved Nordic Triathlon Cup
22 unge danske triatleter deltog i weekendens Nordic Triathlon Cup i Sverige – og vendte hjem med stærke resultater, værdifuld erfaring og en flot sejr i Mixed Relay. Læs mere…
Sofie Dideriksen – Nyansat udviklingskonsulent med ansvar for Triatlon’s Uge
Hils på vores nye udviklingskonsulent, Sofie Dideriksen. læs mere…
Introforløb til rekruttering af nye medlemmer i din triatlonklub
Flere klubber har haft succes med introforløb og oplevet markant medlemstilgang. Vi har samlet konkrete tiltag, der virker – og viser, hvordan de kan bruges i forbindelse med Triatlon’s Uge. læs mere…