Super ungdomscamp med god energi

mar 29, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Triatlon Danmark

60 unge triatleter havde pakket cykler, svømmetøj, løbesko, sovegrej og ikke mindst rigtigt godt humør med til Glamsdalens Idrætsefterskole, hvor Triatlon Danmark, sammen med et super trænerteam bestående af ungdomstrænere fra de forskellige klubber, holdt Ungdomscamp i weekenden 24. marts til 26. marts.

De unge ankom fredag eftermiddag, og da alle var kommet på plads, stod programmet på aftensmad og teambuilding-øvelser og lege, der var med til at give de unge en god start og lære hinanden bedre at kende.

Lørdag morgen startede dagen med svømmetræning. Efter morgenmaden var hele gruppen til oplæg med Alberte Kjær Pedersen, der fortalte om livet som professionel triatlet, vejen derhen og hvordan hun arbejder frem mod OL i Paris i 2024.

Resten af lørdagen bød på cykeltræning, tekniktræning og skiftetræning, et par times ”fri leg” og fælles hygge om aftenen med bordtennis, bordfodbold og film.

Søndag var der både svømning og løb om formiddagen og en træningsduatlon (skulle have været en triatlon, men koldt vejr gjorde at svømning blev aflyst) som afslutning på weekenden.  

God energi og fællesskab

Deltagerne på Ungdomscampen bestod både af de erfarne og ældre triatleter fra Talentgruppen, unge fra ungdomsafdelingerne og sidste men ikke mindst nogle helt nye i sporten. Og selvom gruppen af unge var forholdsvis bred, var der god energi over hele linjen, og de ældre og mere erfarne var rigtigt flinke til at tage hånd om de yngre og give dem fif, tips og tricks.

Det betyder virkeligt meget for dynamikken og det fællesskab vi gerne vil være med skabe blandt ungdomstriatleterne, at man uanset alder og niveau har lysten og indstillingen til at hjælpe og lære fra sig. Det kommer dog ikke bare af sig selv, men er et udtryk for virkeligt godt arbejde til dagligt i ungdomsafdelingen, blandt forældre og ikke mindst hos de unge triatleter selv. Stor tak for det!

Derudover vil vi også gerne takke alle ungdomstrænerne, der valgte at bruge deres weekend sammen med os og de unge. I er verdensklasse!

Foto: Mikkel Mortensen og Triatlon Danmark

Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling 2026

Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling 2026

Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling afvikles lørdag den 21. marts 2026 i Idrættens Hus, Brøndby, i tidsrummet kl. 13.00–15.00. Uddelingen af årets priser vil foregå kl. 12.30–13.00. læs mere….

World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide

World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide

World Triathlon har en officiel Age-Group rangliste, hvor atleter rangeres på tværs af aldersgrupper, køn, discipliner og distancer. Du optjener point ved deltagelse i VM i Age-Group-regi og ved kontinentale mesterskaber som EM. Læs mere…

Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift

Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift

2025 blev et år, hvor dansk triatlon og Triatlon Danmark tog vigtige og væsentlige skridt fremad – både sportsligt og organisatorisk. På tværs af ungdom, elite, klubber og stævner har året været præget af høj aktivitet, stigende interesse for sporten og et tydeligt fokus på at skabe sammenhæng fra de yngste udøvere til den internationale elite. læs hele jule-og nytårshilsenen…