Super oplevelse, inspirerende, motiverende – og hårdt

jan 27, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Age-Group-træninglejr, Playitas 2023, privat

Det er blot nogle af de ord, som deltagerne på årets første Age-Group-træningslejr har til at beskrive deres tur.

11 friske kvinder og mænd havde valgt at takke ja til tilbuddet om at skiftede det mørke og våde danske januar vejr ud med Spaniens sol og varme, og sammen med de to trænere Rasmus Henning og Morten Rajczik drog de til Apollo Sports Playitas Resort på Fuerteventura i perioden 13-20. januar for at afholde Triatlon Danmarks første Age-Group-træningslejr i 2023.

Vi har spurgt deltagerne, om de havde lyst til at sætte lidt ord på, hvordan de oplevede at være afsted og vi har fået følgende fine svar:

Super oplevelse

”Det var en super oplevelse af være på træningscamp på Playitas. Mit mål var at få boostet træningen til sæsonen 2023, og det fik jeg til fulde opfyldt. Rasmus havde lagt et rigtigt fint program og Morten lavede super fin svømme- og core-træning. Det var dejligt og inspirerende at være sammen med andre triatleter. Der var en rigtig god stemning i gruppen, og selvom jeg ikke kunne følge med til det hele, var der god opbakning.

Det var også dejligt at møde A-landsholdet. Det er nogle dedikerede og beskedne unge mennesker, som laver imponerende resultater. Jeg tror faktisk, at de også hyggede sig ved at se det ældre segment prøve at hænge på. Jeg kan kun anbefale alle, der har mulighed for det, at deltage i træningscamp. Jeg håber, jeg får tid og mulighed en anden gang.”
Inge Gillesberg, STK 90.

Se billeder for træningslejren i galleriet nedenfor.

Foto: Age-Group-træninglejr, Playitas 2023, privat

Fantastisk inspirerende, motiverende – og hårdt.

”Det er nogle af de ord, vi kan sættes på vores oplevelser fra træningscampen. En uge med dejlige oplevelser, sammen med vores landsholdsatleter har været et privilegium at få lov til at deltage i, og så oven i det, at kunne træne sammen med, måske Danmarks bedste mandlige triatlet gennem tiden, Rasmus Henning. Han vandt vist i øvrigt også de 18 huller i et af vores sociale arrangementer, “minigolf”. Nå ja pyt… men lidt “træls”, at han også var go’ til det :)”

Ugen var fyldt med træningspas fordelt over dagene, hygge til måltiderne og sociale arrangementer. Der var både open water, løb, cykling, core træning, krydstræning og “almindelig svømning” i 50 m pool ude i det fri, og der var både let og hård træning. Det sidste bød bl.a. på intervalløb sammen med A-landsholdet, og man kan kun tage hatten af for dem alle.

Derudover havde vi et krydspas med nogle af kortdistanceatleterne, hvor vi cyklede 4 omgange (á ca. 4 km) og løb 1 km. Age-group-holdet gjorde det tre gange, og de andre gjorde det vist fire gange. Pulsen var maks. men det var fedt (især bagefter). 

Det var også fedt at se og høre landstræneren, Angela Fox, heppe på os alle – også os Age-Group-atleter, især under krydstræningspasset.

Der var plads til at dele os i et par grupper under cyklingen, så alle fik noget ud af det sammen med Rasmus Henning og Morten Rajczik. Det var nogle gode ture med lidt højdemeter og go vind – specielt den sidste dag. Der var heldigvis pitstop med mulighed for at tanke energi og vand.

Derudover fik vi muligheden for at stille spørgsmål til fire udvalgte landsholdsatleter: Camilla Pedersen, Magnus Ditlev, Thor Bendix og Kristian Høgenhaug. Rasmus Henning havde arrangeret en lille time seance, hvor de fik lov til at fortælle lidt om dem selv, deres træning og mål. Og vi havde muligheden for at stille dem spørgsmål. Det var dejligt, at de fandt tid til det, selv i deres måske lidt pressede (trænings)uger – Især Camilla Pedersen der var med på træningslejr med begge hendes skønne børn med på sidelinjen. Man kan kun beundre den dedikation, de alle lægger for dagen.

Et par af aftenerne fik vi mulighed for at deltage i forskellige Quiz’ sammen med landsholdet. Der var finsk musikquiz – som ikke var helt nem. Der var filmmusikquiz og en “emojiquiz”, skabt af Line Thams. Så fik vi prøvet det med.

Vi havde Ulrik Blach Pedersen med på Age-Group-holdet. Han svømmende dels med A-landsholdet, men deltog også i nogle af vores træninger. Han gjorde det helt fantastisk, dels som svømmecoach, men også som humørspreder. Han er bl.a. set liggende på minigolfbanen og forsøger et “put” i liggende position i bedste billardstil. 

Ulrik endte med at få “Fidus kasketten”, som blev uddelt den sidste aften, da vi alle sad i “Sportsbaren” og heppede på Danmark, som spillede håndboldkamp mod Kroatien. Helt fortjent, at den gik til ham.

Alt i alt en fantastisk uge, som vi kun kan anbefale. Vi håber, at få muligheden en anden gang. Så stor tak herfra, for en fantastisk oplevelse. Sidst med ikke mindst, tak til alle de andre Age-Group-atleter, som vi har lært at kende. Gode venskaber er skabt, og vi ses helt sikkert i skiftezonen engang.”
Jan og Lajla Wolff, Vejen Tri & Motion

Skal du med på næste Age-Group-træningslejr?

Er du blevet inspireret af ovenstående, kan du bestille plads på den næste Age-Group-træningslejr der finder sted 8-15 marts i Hurghada, Egypten – og bestiller du inden 31/1 sparer du desuden 500 kr. Læs mere og turen HER.

Age-Group-træningslejrene er for alle Age-Group-atleter, der ønsker at komme i bedre form sammen med en masse andre triatleter. Målet er, at alle deltagere – uanset niveau – får en mindeværdig uge, og kommer både dygtigere, stærkere, klogere og gladere tilbage til sine klubber, træningsmakkere og familier.

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella

Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…