Store smil, svedige pander og godt humør til Kalvebod Triathlon 2021
Foto: Kent Vendelbo
Havneområdet i Hvidovre var fyldt med forventningsfulde triatleter i alle aldre lørdag den 14. august, da Hvidovre Triathlon Club inviterede til Kalvebod Triathlon – en triatlonfest både med et familiestævne, en ¼ jernmand og DM Sprint i enkeltstart.
Både havneområdet, de omkringliggende cykelstier og løbestierne i Kystagerparken lagde lørdag vand, asfalt og græs til afviklingen af Kalvebod Triathlon 2021. Dagen startede med en familietriatlon, hvor alle uanset niveau og erfaring kunne stille op og få en god oplevelse med et triatlonstævne.
Foruden familietriatlonstævnet var der også en “¼ Jernmand” , hvor de mere erfarne triatleter skulle svømme 1000m, cykle 42km og løbe 10 km. Som afslutning på dagen var der DM Sprint – en traditionsrig og enestående konkurrence i dansk triatlon, da den som den eneste afvikles som enkeltstart.
Distancen for familiestævnet var 375m svømning, 10,5km, cykling og 2,7km. løb, og der var brede smil og sved på panden blandt de unge og ældre, kvinder og mænd som gav den gas på alt lige fra damecykler med påmonteret barnesæder til racercykler i kulfiber.
Familiestævnet var inddelt i tre aldersgrupper (12-21 år, 22-50 år og 51-99 år). Tobias Holm og Louise Kunkel vandt i kategorien 12-21-årige. Brian Madsen (Karlslunde Tri) og Sissel Hansen tog sejren hos de 22-50-årige, mens Bente Carlsson og Finn Møldrup vandt i kategorien 51-99.
Efter familiestævnet var det tid til af få afviklet den ¼ Jernmand. Her blev der konkurreret i de to kategorier 18-39 år og 40-99 år. Bo Strandmark (Aarhus 1900 Triathlon) og Nanna Holm (KTK86) tog sejren hos de 18-39-årige, mens Klaus Hallø (Hareskovens Triathlon Klub) og Jennifer Bach vandt i kategorien 40-99.
Stort tillykke til alle der gennemførte!
Se et udvalg af billeder fra dagen nedenfor:
Foto: Kent Vendelbo og Triatlon Danmark
Dobbelt succes for familien Holm ved weekendens DM Sprint
Det var ikke kun til familiestævnet at smilene var store. Blandt eliteatleterne var der især to triatleter, som havde lidt ekstra at smile over, da de kom i mål efter at have gennemført DM Sprint. Både Anne og Emil Holm (SHS Stevns TRI) var nemlig de hurtigste triatleter i elitefeltet, og de kunne derfor fortjent lade sig kåre som dansk mester i Sprint 2021. Anne Holm vandt foran Line Thams (Rødekro Tri & Motion), der vandt sølv, mens Line Bonde (Aarhus 1900 Triathlon) vandt bronze.
Hos eliteherrerne kunne Emil Holm for første gang i karrieren lade sig hylde som dansk mester i Sprint. Emil kom i mål foran den tidligere tredobbelte mester (2019,2017, 2016) Miki Mørck Taagholt (Odense Triathlon Klub). Oscar Gladney (Aarhus 1900 Triathlon) tog sig af bronzen.
Resultater fra Age Group-konkurrence
I lørdagens sidste DM-konkurrence skulle Age Group-triatleterne ud på 750m svømning, 20km. cykling og 5km løb.
Løbet blev, ligesom tilfældet også var med elitekonkurrencen, afviklet som en jagtstart, eneste forskel var at Age Group-triatleterne blev sendt af sted med 20. sek. mellemrum modsat 1 min. hos eliten.
I kategorien 18-39-årige var Eva Rudjord (KTK86) hurtigste kvinde over målstregen – en flot præstation taget i betragtning at det var hendes første Age Group-konkurrence. Morten Falk Størling (Rødekro Tri & Motion) var hurtigste herre.
Lars Dick-Nielsen (Glostrup Triathlon Klub) vandt hos de 40-44-årige, mens Dorota Küttel (STK90) vandt hos kvinderne.
Charlotte Berner (Aarhus 1900 Triathlon) vandt i overbevisende stil hos de 45-49-årige kvinder, mens Anders Petz (Rødekro Tri & Motion) var hurtigste mand.
Pelle Grønberg (Ganløse Tri-Center) og Anette Moldestad (Herlev Tri & Motion) blev danske mester i kategorien 50-54.
Blandt de 55-59-årige var Nina Tingman (Islev Triathlon Klub) hurtigste kvinde, mens Steffen Lüders (Hareskovens Triathlon Klub) vandt hos herrerne.
I kategorien 60-64-årige vandt Jesper Grønbek (Frederikssund Triathlon) hos herrerne, mens Hanne Jørgensen (Hareskovens Triathlon Klub) tog sejren hos kvinderne.
Hos de 65-69-årige vandt Birger Frederiksen (Aarhus 1900 Triathlon). Gertie Jensen (Brøndby Triathlon Klub) og Jørgen Sørensen vandt hhv. dame- og herrekategorien for 70-74-årige, mens Keld Lau Larsen (Guldborgsund Triathlonklub) flot kæmpede sig igennem ræset i kategorien 75-79-årige, og han kan derfor kalde sig dansk mester 2021 i sprint.
Stort tillykke til alle de nykårede danske mestre i sprint 2021!
Se alle resultaterne og tider for både aspiranterne, eliten og Age Group-triatleterne på Sportstiming.
En stor tak!
Fra Triatlon Danmark skal der lyde en stor tak til Hvidovre Triathlon Club, de frivillige, dommerne og TD’erne og ikke mindst alle deltagerne for et rigtig godt stævne med fokus på at triatlon er for alle – uanset niveau, alder og erfaring.
Triatlon i skolen – en sjov og anderledes idrætsdag for alle elever!
Vil du være med til at give skoleelever en sjov, aktiv og motiverende oplevelse med idræt? Vi søger triatloninteresserede personer med relation ind i skoler -f.eks. lærere eller forældre – som har lyst til at medvirke til at få en skoletriatlon op at køre lokalt i 2025. læs mere….
Danske elite- og landsholdstriatleter finpudser formen på Apollo Sports Aqua Vista i Egypten
For tredje gang har danske triatleter fra landsholdet og talentgruppen valgt at tage på træningslejr på Apollo Sports Aqua Vista – powered by Playitas i Hurghada, Egypten. Læs mere og se masser af billeder…
DIF-Temakurser for bredde- talent- og elitetrænere
Temakurser er et nyt tiltag i DIF, som udbyder korte kurser til trænere, der ønsker at dykke ned i et specifikt og relevant emne. Der vil løbende blive opslået nye temakurser, så følg gerne med på deres side. læs mere…
Triatlons Uge 2025 – Vis klubben frem og rekruttér nye medlemmer!
Triatlon er meget mere end en sport – det er et fællesskab, en livsstil og en fantastisk mulighed for at udfordre sig selv. I uge 39 samler vi derfor triatlonklubber fra hele landet til Triatlons Uge 2025 – en uge, hvor vi sætter sporten i centrum og inviterer nysgerrige indenfor i klubberne til at prøve kræfter med triatlon. Skal jeres klub være med? læs mere…
SE ANDRE NYHEDER