Stevns Tri Klub inviterer endnu engang til Tri med et Smil for børn, unge og voksne med CP eller andre funktionsnedsættelser.
I samarbejde med Stevns kommune, Parasport Danmark og Neuropotentiale og med økonomisk støtte fra Elsassfonden inviterer Stevns Tri Klub for tredje gang til triathlon for børn, unge og voksne med CP eller andre funktionsnedsættelser søndag d. 15. juni 2025 kl. 15 i og omkring Stevnsbadet, Parkvej 2, 4660 Store Heddinge.
Triatlonstævnet bliver afholdet som en modificeret triatlon med svømning i 15 min i Stevnsbadet, cykling i 30 min på en 750 meter rundstrækning og løb/gang på en 200 meter rundstrækning, og hvor der vil være pauser mellem hver enkelt disciplin. Til stævnet er der ingen regler i forhold til at modtage hjælp undervejs. Således må deltagerne svømme med svømmefødder, bruge opdriftsmidler, have forældre/hjælpere med ved siden af hele svømningen, løbe med walker, racerunner, stokke eller i hånd med en hjælper og cykle, hvor man får hjælp fra en hjælper. Derved kan alle børn, unge og voksne med CP eller andre funktionsnedsættelser rummes uanset funktionsniveau.
Således ser plan for afvikling ud som følger:
- Svømning 15
- Omklædning efter svøm 15
- Samlet start cykling på lukket bane i området omkring Stevnshallen og svømmehallen.
- Cykling 30
- Klargøring til løb 10
- Samlet start løb på lukket bane omkring Stevnshallen og svømmehallen.
- Løb 20
- Alle er i mål og færdige på næsten samme tid afhængig af hvor de er på løberuten, når tiden er gået, da den sidste runde færdiggøres.
- Hver enkelt deltager får opgjort hvilken distance de har henholdsvis svømmet, cyklet og løbet, hvilket vil fremgå af diplom, som vil blive udfyldt når de kommer i mål.
Alle deltagere vil modtage et diplom, en t-shirt og en medalje i forbindelse med stævnet. Der vil desuden være forplejning i løbet af dagen. For motivation til træning inden løbet og praktiske informationer følg begivenheden hos Neuropotentiale på Instagram. Der vil et par uger inden afvikling blive tilsendt en raceguide til alle tilmeldte med praktisk information.
Tilmelding sker via denne elektroniske formular hos Parasport Danmark: https://form.jotform.com/parasportdanmark/tilmelding-til-tri-med-smil
I tilmelding skal fremgå navn på deltager, alder, trøjestørrelse, mail og telefonnummer til forælder og om der er brug for hjælp til svømning.
Har du spørgsmål til stævnet er du velkommen til at kontakte formand for Stevns Tri Klub Michael Andersen på mail mhatwb@gmail.com eller mobil 28590856.
Sidste tilmeldingsfrist fredag den 23/5, dog meget gerne før. Bemærk at der er et deltagerloft på 100 deltagere.
Med sportslig hilsen Stevns Tri Klub
Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom – 1. afdeling og forårscamp i Fredericia
1.afdeling af Draft Triatlon Serien 2025 Ungdom og forårscamp i Fredericia. Læs mere…
Hjælp os med at forbedre træningslejrene – deltag i spørgeskemaet og vind en polo!
Triatlon Danmark og Apollo Sports vil gerne tilbyde endnu bedre træningslejre til vores medlemmer – og vi har brug for din hjælp. læs mere…
Triatlon Danmarks generalforsamling 2025
Lørdag den 29. marts blev Triatlon Danmarks generalforsamling afholdt i Fredericia Triathlon Teams klublokaler. læs mere…
Triatlon Danmarks årlige priser: Her er vinderne
Lørdag den 29. marts blev der afholdt generalforsamling i Fredericia, hvor Triatlon Danmarks årlige priser traditionen tro også blev uddelt. Se vinderne her….