Stævnekoordinator til Triatlon Danmark (deltid)
Foto: Stævnekoordinator ved Aarhus Bay Triathlon 2025
Triatlon Danmark står midt i en spændende udvikling af vores nationale stævneportefølje og søger derfor en struktureret og detaljeorienteret stævnekoordinator med stærke projektledelsesevner, der vil være med til at sikre en fortsat høj kvalitet i planlægning og afvikling af vores stævneaktiviteter.
Rollen kræver, at du trives med planlægning, koordinering og at holde mange tråde samlet – og at du har flair for systematik, deadlines og overblik.
Triatlon Danmark er specialforbund under DIF og arbejder for at udvikle triatlonsporten fra bredde til elite i tæt samarbejde med klubber, trænere og frivillige. Vi afvikler både nationale mesterskaber og motionsstævner, uddanner trænere og officials og understøtter udviklingen af et stærkt triatlonfællesskab i Danmark.
Din vigtigste opgave er at sikre en stabil og professionel afvikling af DM Triatlon Serien for ungdom og elite samt øvrige nationale medlemsstævner. Du kommer desuden til at spille en central rolle som administrativ og koordinerende støtte for Triatlon Danmarks erfarne stævneansvarlige, Henrik Kjær Larsen, hvor du hjælper med struktur, opfølgning, dokumentation og planlægning af stævner og andre aktiviteter.
Stillingen er som udgangspunkt på 50 %. For den rette kandidat vil der være mulighed for at øge timetallet til cirka 75 %, afhængigt af arbejdsopgaver, kompetencer og den samlede opgaveløsning.
Opgaver og ansvarsområder
Stævner og arrangementer:
- Koordinering af DM-serien for Elite og Ungdom
- Drift, evaluering og kontrakter for øvrige nationale medlemsstævner
- Indkøb og koordinering af medaljer og præmier
- Løbende koordination og administrativ støtte til stævneansvarlig, herunder strukturering af opgaver, opfølgning og tidsstyring
Planlægning og administration:
- Opdatering og vedligeholdelse af den nationale stævnekalender
- Planlægning, booking og forplejning i forbindelse med kurser, seminarer og uddannelsesaktiviteter
- Support til frivillige, herunder seminarer, kurser og løbende drift
- Anvendelse og videreudvikling af projektledelsesværktøjer til at skabe overblik, fremdrift og klare workflows
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med koordinering af projekter, events eller stævner
- Arbejder systematisk, skaber struktur og har en naturlig sans for at organisering
- Trives med mange samtidige deadlines og kan holde styr på detaljer uden at miste det store overblik
- Har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af klubber, arrangører og frivillige
- Har flair for administration og digitale værktøjer, herunder projektledelsessystemer
- Er selvstændig, løsningsorienteret og tager ansvar
Kendskab til eventafvikling og dansk idræts- eller foreningsliv er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- En spændende og fleksibel deltidsstilling i 12 måneder med mulighed for at præge retningen for vores stævnearbejde
- Løn efter kvalifikationer, inkl. 10 % arbejdsgiverbetalt pension og sundhedsforsikring
- Kørselsgodtgørelse efter statens takster
- En kontorplads i Idrættens Hus i Brøndby og tæt faglig sparring med direktør, kolleger og stævneansvarlig
- Et meningsfuldt arbejde i et ambitiøst forbund med stærke værdier og engagerede samarbejdspartnere
- En arbejdsplads med korte beslutningsveje, fleksibilitet og en kultur præget af samarbejde og engagement
Arbejdstid og -sted
Stillingen kræver fleksibilitet, særligt i forbindelse med afviklingen af DM Tri Serien, hvor der må forventes weekendarbejde. Der vil være rejseaktivitet i Danmark i forbindelse med stævner og kurser.
Der forventes fysisk fremmøde i Idrættens Hus i Brøndby mindst én dag om ugen. Derudover er der stor fleksibilitet i forhold til arbejdssted.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Rasmus Henning på rasmus.henning@triatlon.dk eller telefon 26746875.
Ansøgningsfrist: 13. januar 2026
Ansøgning og CV sendes til: rasmus.henning@triatlon.dk
Samtaler afholdes: 26-27. januar i Idrættens Hus, Brøndby
Opstart: Efter aftale og senest d. 1. marts 2026
Triatlon Danmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Invitation: Town-Hall Meeting med fokus på sociale medier og klubudvikling
Sponsor- og SoMe-ansvarlig i Aarhus 1900 Triathlon, Caroline Paulsen, deler konkrete erfaringer med hvordan klubben har arbejdet strategisk og praktisk med sociale medier. læs mere og tilmeld dig her….
Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling 2026
Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling afvikles lørdag den 21. marts 2026 i Idrættens Hus, Brøndby, i tidsrummet kl. 13.00–15.00. Uddelingen af årets priser vil foregå kl. 12.30–13.00. læs mere….
World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide
World Triathlon har en officiel Age-Group rangliste, hvor atleter rangeres på tværs af aldersgrupper, køn, discipliner og distancer. Du optjener point ved deltagelse i VM i Age-Group-regi og ved kontinentale mesterskaber som EM. Læs mere…
Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift
2025 blev et år, hvor dansk triatlon og Triatlon Danmark tog vigtige og væsentlige skridt fremad – både sportsligt og organisatorisk. På tværs af ungdom, elite, klubber og stævner har året været præget af høj aktivitet, stigende interesse for sporten og et tydeligt fokus på at skabe sammenhæng fra de yngste udøvere til den internationale elite. læs hele jule-og nytårshilsenen…






