Stærke danske præstationer og masser af fællesskab i Hallsta ved Nordic Triathlon Cup

jun 5, 2025

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Nikolaj Bjerringfelt

I weekenden deltog 22 danske ungdomsatleter i første afdeling af Nordic Triathlon Cup, som blev afholdt i Hallsta, Sverige. Med på turen var fire forældre – Casper Gardias, Nikolaj Bjerringfelt, Martin Thing og Helene Thing – samt Michael Krüger, som hver især bidrog med stort og småt, ikke mindst forplejning i løbet af weekenden. Det blev der sat stor pris på, så stor tak for det.

Turen foregik i fælles bus fra København, og hele holdet boede på en hyggelig gård 13 km fra stævneområdet.

Podiepladser og stærke præstationer

Lørdag blev der afviklet Mixed Relay med tre danske hold samt et dansk/finsk samarbejdshold. Det danske hold bestående af Thilde Mortensen (Odense Triathlon Klub), Lærke Ruby (Ganløse Triatlon & Motion), Jonas Hergaard (Roskilde Tri) og Tobias Gårde Skou (Odense Triathlon Klub) tog en flot sejr.

Søndag stod på individuelle starter over sprintdistancen, hvor flere danske atleter leverede stærke resultater:

  • Lærke Ruby blev nr. 2 hos elitedamerne.

  • Hos junior herrer (18-19 år) blev Tobias Gårde Skou nr. 2, Thomas Green (Karlslunde TRI) nr. 4 og Jonas Hergaard nr. 5.

  • I ungdomsklassen (16-17 år) blev Oliver Dyrholm (SHS Stevns Tri) nr. 4 hos herrerne, mens Liv Juhler (Ganløse Triatlon & Motion) tog en flot 2. plads, og Cornelia Peters (Odense Triathlon Klub) blev nr. 5 hos damerne.

Nordic Triathlon Cup – et udviklingskoncept for unge triatleter

Nordic Triathlon Cup er et internationalt stævnekoncept, der giver unge triatleter mulighed for at konkurrere i større felter i draft-legal-formatet. Serien er åben for alle danske ungdomsatleter, der ønsker at prøve kræfter med sprint-, supersprint- og Mixed Relay-konkurrencer på tværs af Norden og udvikle deres evner i internationale rammer.

Næste stævner i serien er den 8. juni i Finland, den 27. juli i Estland og finalen i Aarhus den 13. september. Information om 3. afdeling i Estland udsendes snarest.

Foto: Nikolaj Bjerringfelt

World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide

World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide

World Triathlon har en officiel Age-Group rangliste, hvor atleter rangeres på tværs af aldersgrupper, køn, discipliner og distancer. Du optjener point ved deltagelse i VM i Age-Group-regi og ved kontinentale mesterskaber som EM. Læs mere…

Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift

Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift

2025 blev et år, hvor dansk triatlon og Triatlon Danmark tog vigtige og væsentlige skridt fremad – både sportsligt og organisatorisk. På tværs af ungdom, elite, klubber og stævner har året været præget af høj aktivitet, stigende interesse for sporten og et tydeligt fokus på at skabe sammenhæng fra de yngste udøvere til den internationale elite. læs hele jule-og nytårshilsenen…

Stævnekoordinator til Triatlon Danmark (deltid)

Stævnekoordinator til Triatlon Danmark (deltid)

Er du vores nye kollega? Vi søger en stævnekoordinator, der kan assistere i arbejdet med sikre en fortsat høj kvalitet i planlægning og afvikling af vores stævneaktiviteter. Ansøgningsfrist. 13. jan. Læs mere…