Søg FodboldFessor Sportslegat – også for unge triatleter!
Foto: FodboldFessor.dk
Er du under 18 år og har store drømme som triatlet?
Så kan FodboldFessor Sportslegat måske hjælpe dig et skridt tættere på målet. Legatet uddeles til unge idrætsudøvere (ikke kun fodboldspillere, som navnet kan antyde), der ønsker økonomisk støtte til at udvikle sig gennem sport – uanset om det handler om at rejse ud i verden eller styrke hverdagen herhjemme.
Hvad kan du søge til?
Legatet kan bruges til mange forskellige aktiviteter, som kan løfte din træning og give nye erfaringer. Det kan være:
- Ophold på internationale træningscamps, hvor du kan træne side om side med andre unge talenter.
- Skoleophold i udlandet, som kombinerer uddannelse og sport i et internationalt miljø.
- Deltagelse i turneringer eller stævner, hvor du kan prøve kræfter med stærke konkurrenter og få værdifuld erfaring.
- Eller noget helt fjerde, der kan hjælpe dig til at udvikle dig som atlet og menneske
Beløb
Der kan søge op til 5.000 kr.
Du kan læse mere om legatet og hvordan du ansøger her: fodboldfessor.dk/legat
World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide
World Triathlon har en officiel Age-Group rangliste, hvor atleter rangeres på tværs af aldersgrupper, køn, discipliner og distancer. Du optjener point ved deltagelse i VM i Age-Group-regi og ved kontinentale mesterskaber som EM. Læs mere…
Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift
2025 blev et år, hvor dansk triatlon og Triatlon Danmark tog vigtige og væsentlige skridt fremad – både sportsligt og organisatorisk. På tværs af ungdom, elite, klubber og stævner har året været præget af høj aktivitet, stigende interesse for sporten og et tydeligt fokus på at skabe sammenhæng fra de yngste udøvere til den internationale elite. læs hele jule-og nytårshilsenen…
Stævnekoordinator til Triatlon Danmark (deltid)
Er du vores nye kollega? Vi søger en stævnekoordinator, der kan assistere i arbejdet med sikre en fortsat høj kvalitet i planlægning og afvikling af vores stævneaktiviteter. Ansøgningsfrist. 13. jan. Læs mere…
Vil du være med til at starte en ny fynsk langdistanceklassiker?
Hvis et dansk langdistancestævne på Fyn bliver en realitet – vil du så stille til start? Giv din tilkendegivelse inden 15. januar og bidrag til at beslutte om stævnet realiseres. læs mere…






