Sif Madsen kører Ungdoms OL mixed relay på Europas hold 1

okt 11, 2018

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Sif Bendix Madsen (KTK86) under Ungdoms OL’s individuelle konkurrence. Foto: Wagner Araujo/ITU Media

Mixed relay konkurrencen er den sidste triatlondisciplin på Ungoms OL’s program. Sif Bendix Madsen (KTK86) kvalificerede sig på baggrund af den individuelle sølvmedalje til Europas hold 1.

De 16 hold er sat sammen kontinentsvis med 6 hold fra Europa, 5 hold fra Amerika, 2 hold fra Asien, 1 hold fra Oceanien, 1 hold fra Afrika og 1 verdenshold.
Da hver nation maksimalt har 1 dreng og 1 pige med til triatlonkonkurrencerne til Ungdoms OL, er der ikke mulighed for at lave rene nationshold, og så laves holdsammensætningen på denne utraditionelle måde ligesom det også gøres ved en lang række andre konkurrencer til Ungdoms OL.

De enkelte hold er sat sammen på baggrund af resultaterne fra de individuelle konkurrencer. Så de 2 bedste piger og de 2 bedste drenge fra de individuelle konkurrencer er på kontinentets hold 1, nr. 3+4 er på kontinentets hold 2 osv.

Europa hold 1, Europa hold 2, Europa Hold 3 og Amerika hold 1 ser umiddelbart ud til at være de hold der kommer til at kæmpe om medaljerne når starten går kl. 16.00 dansk tid.

Sifs hold består af:
Sif Bendix Madsen, Danmark
Alessio Crociani, Italien
Anja Weber, Schweiz
Alexandre Montez, Portugal

 

Det er ikke til at sige om racet bliver vist via livestreaming. Men hvis det gør kan det ses her

Ellers kan det anbefales at følge med på ITU’s livekanal på Twitter: TriathlonLIVE her

Læs ITU’s optakt til mixed realy konkurrencen her

Held og lykke til Sif!

Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten

Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten

Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.