Schilling jagter topresultat ved Grand Final Gold Coast

Andreas Schilling under NM Fredericia for to uger siden. Foto – Lea Hoffmann
World Triathlon Series 2018 skal afgøres i den kommende weekend. Syv races er kørt og nu venter det ottende og altafgørende race – Grand Final Gold Coast, Australien. Andreas Schilling (Fredericia Triathlon Team / Tri Team SDU) er før finalestævnet rangeret på en flot 9. plads.
Schilling er rykket langt frem i den samlede stilling takket være tre top-10 placeringer i de sidste tre WTS races. En 9. plads i WTS Hamburg og ligeledes i WTS Edmonton og for blot tre uger siden en 5. plads i WTS Montreal har placeret Schilling i en god position før finalestævnet.
I den samlede stilling tæller de fem bedste WTS-resultater samt resultatet fra finalestævnet i WTS – i år Gold Coast. Ved finalestævnet er der 1250 point for en sejr, mens der har været 1000 point for en sejr ved de foregående syv stævner. Så der er meget på spil på søndag med de ekstra høje point, og atleterne på rankingen omkring Schilling ligger meget tæt.
Med et godt resultat, og hvis resultaterne ellers falder ud til Schillings fordel, så er det ikke umuligt at rykke et par pladser frem i den samlede stilling og gå forbi Tyler Mislawchuk (CAN) og Henri Schoeman (RSA). Samtidig kan Marten Van Riel (BEL), Pierre Le Corre (FRA), Joao Silva (POR) og Jonathan Brownlee (GBR) presse på bagfra.

Den samlede stilling i VM-serien før Grand Final Gold Coast på søndag.
Før finalestævnet er Mario Mola (ESP) kæmpe favorit til at vinde verdensmesterskabet for tredje år i træk og samtidig sende VM-titlen til Spanien for sjette år i træk. Mola er dog ikke helt sikker på sejren. Hjemmebanefavoritten Jacob Birtwhistle (AUS), der ligger toer i den samlede stilling, Vincent Luis (FRA) der ligger treer og Richard Murray (RSA) der ligger firer har alle fortsat muligheden for at blive verdensmester, men de kan ikke afgøre det selv.
Distancen der konkurreres på i Gold Coast er den olympiske distance bestående af 1500m svømning – 40km cykling – 10km løb.
Cykelruten er flad, men med en del tekniske passager med sving og 180 graders vendinger. Og vi så i dag i U23 racene, at det er muligt for et udbrud at køre væk.
Følg gratis med på Triathlonlive.tv søndag kl. 7.15 DK-tid
Siden 2009 har den Internationale Triathlon Union, ITU, med høj kvalitet og stor succes livestreamet fra de højst profilerede kortdistancestævner i verden på kanalen TriathlonLIVE.tv
ITU tilbyder lige nu fri adgang til TriathlonLIVE , hvor du kan se 2018 ITU Grand Final Gold Coast!
Efter Grand Final kan du fortsætte med at have gratis adgang til TriathlonLIVE frem til februar 2019. Du kan blandt andet se alle WTS-races siden 2009 i fuld længde, interviews, magasiner og højdepunkter. I biblioteket ligger der også video-nostalgi helt tilbage fra VM i 1989!
Alt dette kan du som medlem af Dansk Triatlon Forbund få gratis adgang til! Det du skal gøre er at tjekke din mailindbakke, hvor du kan se medlemsinformation fra 6. september indeholdende en promo kode.
Skulle du mod forventning ikke have modtaget medlemsinformation, kan du skrive til post@triatlon.dk
Nyttige links
Se startlisten for Grand Final Gold Coast her
Se hele den samlede stilling inden Grand final Gold Coast her
Triathlonlive.tv kan tilgås her Husk promo koden i medlemsinformationen fra 6. september.
Grand final Gold Coast herrer køres søndag d. 16. september med start kl. 7.15 dansk tid.
Oscar Gladney (Viborg Atletik og Motion) er til start i Junior herrernes race, der køres lørdag kl. 5.15 DK-tid.
Køge Jernmand, DM Middel, DM Aquabike, Køge Kort og regnvejr
Lørdag (d. 7. juni) lagde Køge både vand og asfalt til en kæmpe triatlonfest, der både bøde på DM Middel for elite og Age-Group, DM Aquabike Lang. DM Middel stafet og mindst Køge Kort og Køge Jernmand. Find resultater fra dagens konkurrencer og se de mange flotte billeder her. læs mere…
Stærke danske præstationer og masser af fællesskab i Hallsta ved Nordic Triathlon Cup
22 unge danske triatleter deltog i weekendens Nordic Triathlon Cup i Sverige – og vendte hjem med stærke resultater, værdifuld erfaring og en flot sejr i Mixed Relay. Læs mere…
Sofie Dideriksen – Nyansat udviklingskonsulent med ansvar for Triatlon’s Uge
Hils på vores nye udviklingskonsulent, Sofie Dideriksen. læs mere…
Introforløb til rekruttering af nye medlemmer i din triatlonklub
Flere klubber har haft succes med introforløb og oplevet markant medlemstilgang. Vi har samlet konkrete tiltag, der virker – og viser, hvordan de kan bruges i forbindelse med Triatlon’s Uge. læs mere…