Schilling i afgørende periode for OL-kvalifikation
Andreas Schilling (Fredericia Triathlon Team / Tri Team SDU) havde en succesfuld rundtur i Abu Dhabi, Australien og New Zealand i marts måned, hvor han medbragte gode OL-point med sig hjem i bagagen. Efter et par ugers god træning i Odense med Tri Team SDU er Andreas og landstræner Kasper Gejl i dag rejst til Cape Town i Sydafrika, hvor tredje stop på ITU World Triathlon Series (WTS) finder sted
Andreas Schilling havde en succesfuld rundtur i Abu Dhabi, Australien og New Zealand i marts måned, hvor han medbragte gode OL-point med sig hjem i bagagen. Foto: Heidi Malene Forsom
Sprintdistancen ligger godt til Schilling
Racet køres på sprintdistancen (750m svømning – 20km cykling – 5km løb), hvor de første to afdelinger i WTS er blevet kørt på OL-distancen (1500m svømning – 40km cykling – 10km løb). Sprintdistancen var den distance hvorpå Schilling vandt sølv ved World Cup New Plymouth og blev nr. 9 i World Cup Mooloolaba, så det er en distance der ligger godt til ham, mens OL-distancen er under udvikling. I Cape Town bliver konkurrencen skærpet til det ypperste niveau, hvor flere verdensstjerner er på startlisten. Mario Mola (ESP) har vundet de to første afdelinger af WTS og er også favorit til at tage sejren i Cape Town. Han får kamp til stregen af Vincent Luis (FRA) der får sæsondebut samt brødrene Alistar og Jonathan Brownlee (GBR), Joao Silva (POR) og Fernando Alarza (ESP).
Stærkt svømmefelt
For første gang i år er der mange meget stærke svømmere til start. Hjemmebanefavoritten Schoeman (RSA), Varga (SVK), Raphael (FRA), Coninx (FRA), Luis (FRA) Browleebrødrene (GBR) mfl. vil sætte et højt tempo i spidsen af racet og strække resten af feltet ud. Derfor kunne man forestille sig, at en mindre gruppe kan slippe afsted på cykeldelen. Så lad os håbe at Schilling rammer en god svømmedag og er i kontakt med de forreste efter de 750m svømning. Schilling er blandt de allerstærkeste i feltet på cykeldelen og især på de første kilometer.
Hvis man vil se hvordan racet udvikler sig, så kan racet følges via livestreaming på triathlonlive.tv fra kl.16.30 på søndag (DK-tid).
Aktuelt ligger Andreas inde på OL-kvalifikationslisten. Der 3 race mere, hvor der er mulighed for at optjene point til kvalifikationslisten: WTS Cape Town på søndag, Huatulco/Cagliari World Cup 7.-8. maj og WTS Yokohama 14.-15. maj.
Læs ITU’s optakt her
Se startlisten her
Med sportslig hilsen
Rasmus Stubager
Tri Team SDU Centertræner og Ungdomslandstræner
Age-Group-landsholdet 2026
Gennem hele sæsonen har danske Age-Group-atleter kæmpet, præsteret og vundet både danske og internationale mesterskaber. Årets resultater – fra både internationale mesterskaber som EM og VM samt de danske mesterskaber – er alle kvalifikationsgivende til Age-Group-landsholdet. læs mere
Thomas Bech fra Fredericia Triathlon Team er blandt de 10 nominerede til Årets Frivillige
Næsten 400 kandidater fra idrætsforeninger over hele landet er blevet indstillet. Juryen har udpeget de 10, der kan vinde den ærefulde pris og ikke mindst 75.000 kr. og Thomas Bech er heriblandt. læs mere..
IRONMAN justerer i kvalifikationssystemet frem mod 2026
IRONMAN foretager nu de første ændringer i deres nye kvalifikationssystem – der blev lanceret i sensommeren – på baggrund af de erfaringer og feedback, de har fået, skriver de i en nyhed på deres hjemmeside. læs mere…
Stærke danske præstationer ved IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Selvom en lang sæson havde sat sine spor, leverede de danske eliteatleter flere stærke præstationer i de hårdt besatte felter ved weekendens IRONMAN 70.3-verdensmesterskab i Marbella. Læs mere…





