Resultater fra weekendens internationale konkurrencer
Foto: Daniel Bækkegaard (øverst), Thor Bendix (nederst) Fotograf: James Mitchell Photography, @jamesmitchell5
Club La Santa IRONMAN LANZAROTE
Lørdag blev Club la Santa IRONMAN 70.3 Lanzarote afviklet og i herrernes elitefelt var Daniel Bækkegaard (OTK), Thor Bendix Madsen (KTK86) og Kristoffer Visti (KTK86) til start.
Daniel Bækkegaard fortsatte sin flotte sæson og kunne efter 4 timer 3 min. og 30 sekunder lad sig kåre som vinder af 2021 Club La Santa IRONMAN 70.3 Lanzarote. Med sejren er Daniel også sikre kvalifikation til næste års IRONMAN 70.3 World Championships i St George, Utah, USA.
Daniel var dog ikke eneste dansker der skulle på podiet på Lanzarote. Thor Bendix Madsen tog sin første podieplacering i IRONMAN-regi med en flot tredjeplads, mens Kristoffer sluttede en rigtig god dansk triatlondag af med at tage femtepladsen.
🥇 Daniel Bækkegaard: 04:03:30min
🥈 Mika Noodt (GER): 04:04:25min
🥉 Thor Bendix Madsen: 04:08:14min
5️⃣ Kristoffer Visti: 04:15:33min
Foto: Challenge Family
CHALLENGE BUDVA i MONTENEGRO
(Redigeret 14.oktober) Challange Family har omstød den diskvalifikation som Magnus Ditlev blev tildelt efter konkurrencen. I stedet for diskvalifikation vælger Challenge at give Magnus de samme 5 min. straf, som han ogsÃ¥ fik pÃ¥ dagen, hvilket betyder at han alligevel vinder Challenge Budva.Â
Længe så det ud til, at det skulle blive til endnu en dansk triatlontriumf, da der søndag blev kørt Challenge Budva i Montenegro. Magnus Ditlev (KTK86) var første mand til at krydse målstregen efter at have svømmet, løbet og kørt et rigtigt flot ræs, og først to minutter efter at Magnus var kommet i mål kom tyske Patrick Lange i mål.
Desværre viste det sig, at Magnus havde løbet 400m for kort, da leadbike/leadcar uforsætligt ledte Magnus en forkert vej på løberuten. Det medførte, jf. World Triathlons regelsæt, desværre en diskvalifikation til Magnus Ditlev. Selvom Magnus ikke vandt Challenge Budva fik han dog et lille plaster på såret, da konkurrenterne i en fin gestus valgte at dele præmiepengene med ham.
Tobias Dahl, der også repræsenterer KTK86) var den anden dansker til Challenge Budva i mændenes pro-felt. Tobias kørte et rigtigt flot ræs der, efter Magnus’ diskvalifikation, gav ham en femteplads.
2021 Europe Triathlon Cup Barcelona
I Barcelona blev der også afviklet triatlon i den forgangne weekend. Ved 2021 Europe Triathlon Cup Barcelona var Anastacia Damm og Valdemar Solok i aktion. Der var ikke lagt op til at de to unge danskere skulle kæmpe med om podieplaceringerne forud for ræset, og det blev også til placeringer længere ned i rækken. Begge fik dog nogle gode kilometer i benene og erfaringer med hjem, som de kan bruge frem mod næste konkurrence.
SE ANDRE NYHEDER
Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde
Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..
William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark
Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.
Town Hall: Sociale medier og klubudvikling
Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere
Ã…rets Age-Group Atlet 2025
Hvem af de 8 Age-Group Atleter, der er indstillet til Ã…rets Age-Group Atlet fortjener din stemme?






