Rasmus Stubager stopper efter OL
Olsztyn, Polen. Foto: Kenneth Salberg
Efter 8 år i Triatlon Danmark har Rasmus Stubager valgt at stoppe som landstræner for Triatlon Danmark efter det kommende OL.
Sommerens Olympiske Lege i Tokyo bliver Rasmus Stubagers sidste opgave som landstræner for Triatlon Danmark.
”Jeg vælger at stoppe som landstræner før kontraktudløbet for at give den kommende landstræner de bedste muligheder for at kunne forberede den kommende OL-kvalifikationsperiode, der allerede starter i foråret 2022”, fortæller Rasmus Stubager om baggrunden for sit ønske om at stoppe som landstræner før tid.
Rasmus har været en del af Triatlon Danmark siden 2013, og før han tiltrådte som landstræner, har han arbejdet som ungdomskonsulent, kommunikationskonsulent, Centertræner for Tri Team SDU og ikke mindst ungdoms- og juniorlandstræner.
”I Triatlon Danmark er vi selvfølgelig kede af at af en stor kapacitet, som Rasmus ønsker at stoppe som landstræner. Rasmus har i alt den tid, han har været ansat i forbundet, gået til opgaverne med en dygtighed og et engagement, der både har givet flotte resultater og gjort ham vellidt blandt udøvere og kollegaer”, udtaler Morten Fenger, sportschef og direktør i Triatlon Danmark
Rasmus blev ansat som landstræner i sommeren 2020 på en etårig kontrakt og en at hans primære opgaver var, at sikre kontinuiteten i elitemiljøet frem mod det udsatte OL. Rasmus har, på trods af udfordringerne der fulgte med COVID-19, formået at løfte opgaven som landstræner på fornem vis. Han stod bl.a. i spidsen for Mixed Relay-holdets 6.plads til VM i Hamborg – den bedste placering for et danske Mixed Relay-hold nogensinde.
”I Triatlon Danmark vil vi gerne takke Rasmus for hans engagement i triatlonsporten. Jeg har et begrundet håb om, at Rasmus også i fremtiden er en central figur af triatlonmiljøet i Danmark”, afslutter Morten Fenger.
Stillingen som ny landstræner vil blive slået op på hjemmesiden inden længe, så går du med en landstrænerdrøm i maven, skal du holde øje med Triatlon Danmark hjemmeside.
Olsztyn, Polen. Foto: Kenneth Salberg
Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde
Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..
William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark
Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.
Town Hall: Sociale medier og klubudvikling
Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere
Årets Age-Group Atlet 2025
Hvem af de 8 Age-Group Atleter, der er indstillet til Årets Age-Group Atlet fortjener din stemme?





