Pressemeddelelse: Danske triatleter støtter ukrainske talenter ved nordiske mesterskaber i Fredericia

aug 30, 2023

Her løbers der koncentreret ud af skiftezonen (Foto: Fotografen)

Foto: Yeva og Dana Soroka sammen med præsident for det Ukrainske triatlonforbund, Bogdan Mykhalus, som også rejser til Danmark for at overvære de nordiske mesterskaber i Fredericia.

 

Når Fredericia den 2.-3. september er vært for de nordiske mesterskaber i triatlon, vil begivenheden ikke blot samle de bedste nordiske triatleter, men også vise solidaritet på tværs af landegrænser. Triatlon Danmarks medlemmer har, sammen med de andre nordiske triatlonforbund, i en hjertevarm indsats gjort det muligt for to af Ukraines mest lovende kvindelige ungdomstriatleter at deltage i de nordiske mesterskaber gennem en vellykket indsamling.

Søstrene Yeva (17 år) og Dana Soroka (15 år) skal deltage i 2023 Nordic Championships Fredericia Super Sprint Youth-konkurrencen, der finder sted lørdag den 2. september kl. 10.00. På trods af deres unge alder besidder begge søstre en solid erfaring som triatleter og har tidligere deltaget i Junior Europa Cups, hvor de har konkurreret på lige fod med danske triatleter.

Beslutningen om at invitere de to ukrainske triatleter til det nordiske mesterskab udsprang af en personlig oplevelse. Triatlon Danmarks formand, Mads Freund, besøgte Ukraine tidligere på året og overværede de nationale ukrainske mesterskaber. Under dette besøg blev han dybt imponeret over den beslutsomhed, hvormed Ukraine gennemførte mesterskaberne på trods af den pågående krig. Samtidig fik han også indblik i de udfordringer, som de ukrainske triatleter står overfor i deres stræben efter at kunne deltage i internationale konkurrencer på lige fod med atleter fra andre lande.

Triatlon Danmarks initiativ til at invitere Yeva og Dana Soroka er en gestus af international solidaritet og en anerkendelse af de fælles værdier, der forener triatlonfamilien på tværs af grænser. Dette initiativ understreger triatlons betydning som en sport, der ikke blot handler om konkurrence, men også om fællesskab og støtte.

Triatlon Danmark opfordrer medlemmerne af pressen til at komme og opleve den inspirerende historie om de ukrainske søstre og deres deltagelse i de nordiske mesterskaber, der udover sportslig konkurrence også repræsenterer et budskab om sammenhold og åbenhed på tværs af lande.

For yderligere information og interviewforespørgsler, kontakt venligst:
Mads Freund
Formand
Triatlon Danmark
Telefonnummer: +45 40 51 00 40
E-mail: president@triatlon.dk

Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling 2026

Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling 2026

Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling afvikles lørdag den 21. marts 2026 i Idrættens Hus, Brøndby, i tidsrummet kl. 13.00–15.00. Uddelingen af årets priser vil foregå kl. 12.30–13.00. læs mere….

World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide

World Triathlon Age-Group rangliste – det skal du vide

World Triathlon har en officiel Age-Group rangliste, hvor atleter rangeres på tværs af aldersgrupper, køn, discipliner og distancer. Du optjener point ved deltagelse i VM i Age-Group-regi og ved kontinentale mesterskaber som EM. Læs mere…

Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift

Jule- og nytårshilsen: 2025 – et år med fremdrift

2025 blev et år, hvor dansk triatlon og Triatlon Danmark tog vigtige og væsentlige skridt fremad – både sportsligt og organisatorisk. På tværs af ungdom, elite, klubber og stævner har året været præget af høj aktivitet, stigende interesse for sporten og et tydeligt fokus på at skabe sammenhæng fra de yngste udøvere til den internationale elite. læs hele jule-og nytårshilsenen…