Placeringen af det officielle EM i 2017 ligger nu fast

sep 22, 2016

Enighed imellem Dansk Triatlon Forbund og IRONMAN Danmark i forhold til ITU EM 2017 i Herning og IRONMAN 70.3 European Championship i Helsingør 2017.

Placeringen af to triatlonstævner i 2017 der umiddelbart kunne forveksles, har ført til indgåelsen af en aftale mellem Dansk Triatlon Forbund og stævnearrangøren IRONMAN Danmark.

I aftalen er parterne enige om, at det officielle EM i triatlon på distancen 1900 meter svømning/90 km cykling/21,1 km løb afholdes i Herning i 2017 – med Det Europæiske Triathlon Forbund og Dansk Triatlon forbund som vært. Her vil både elite såvel som Age Group triatleter repræsentere deres land og derfor stille op i nationale dragter.

Mens IRONMAN 70.3 European Championship en uge efter i Helsingør er en international konkurrence i IRONMANs eget regi.

Aftalen sikre også, at der ikke i fremtiden kan ske forvirrende terminssammenfald i Danmark, da fremtidige IRONMAN mesterskaber skal over Dansk Triatlon Forbunds bord og godkendes.

Formand for Dansk Triatlon Forbund, Mads Freund er godt tilfreds med aftalen:

”Vi har altid haft et fint forhold til IRONMAN, og den nye aftale vidner om stor interesse fra IRONMANs side, i at anerkende det nationale forbunds rettigheder og beklage at den fælles koordinering ikke har været optimal. IRONMAN har lovet, at ligge en uddybende tekst om ETUs officielle EM ind på deres site, og dermed betragter jeg sagen som afsluttet, og vil kigge fremad mod en meget spændende dansk stævnekalender i 2017.”

Fra IRONMAN Danmark udtaler direktør Thomas Veje Olsen:

”I planlægningen af en så stor begivenhed som IRONMAN 70.3 European Championship nåede vi ikke helt at koordinere vores planer med alle parter i tide, og det skal jeg være den første til at beklage. Det har vi nu rettet op på, med en god aftale der dels anderkender Dansk Triatlon Forbunds og ETUs ret til at afholde EM, men som samtidig giver plads til IRONMAN 70.3 European Championship i 2017 i Helsingør. Vi har desuden aftalt med Dansk Triatlon Forbund, at vi skal mødes snarest og intensivere samarbejdet omkring triatlons fremtid i Danmark. Det glæder vi os meget til. Og vi glæder os over at 2017 på alle måder bliver et stort år for triathlon sporten i Danmark,”

 

 

 

 

 

 

Konkurrenceregler 2025

Konkurrenceregler 2025

Konkurrencereglerne er opdateret og gældende fra 8. maj. Find link til de nye regler her….

DM Duatlon i Rødekro

DM Duatlon i Rødekro

Søndag den 13. april dannede Rødekro rammen om dette års danske mesterskab i duatlon for både elite- og Age-Group-atleter. Se billeder og find alle resultater her…