PETER HARTMANN ER ÅRETS IDRÆTSLEDER 2022
Foto: Peter Hartmann
Peter Hartmann, Aarhus 1900 Triathlon, er Årets Idrætsleder 2022.
Stort tillykke til Peter Hartmann med titlen som Årets Idrætsleder – den er fuldt fortjent!
Nedenfor kan du læse indstilling af Peter Hartmann til Årets Idrætsleder:
Peter Hartmann har været en del af bestyrelsen i Aarhus 1900 Triathlon siden 2018, og fungeret som bestyrelsesformandsiden 202. Samtidig har Peter både før og under denne periode været aktiv triatlet i Aarhus 1900 Triathlon. Peter har igennem alle disse år, uselvisk og med sportens og foreningens udvikling for øje, investeret mange timer i at forbedre vilkår for triatleter i Triatlon Danmark-regi og særligt i Aarhus 1900 Triathlon.
Peter har haft arbejdsopgaver indenfor stort set alle områder herunder bestyrelsesformand, eliteformand, klubtøj-ansvarlig, kontakt til klubbens trænere, introforløb for nye medlemmer… Vi kunne blive ved.
Alle de ting Peter har sat i gang, har han også fulgt til dørs. Han har samtidig været med til at rykke ambitionsniveauet for Aarhus 1900 Triathlon, med en vision om at blive nordens bedste sted at dyrke triatlon – for både bredde-/elite- og ungdomstriatleter. Han har ligeledes været med til at formulere den ”Blå Bog” for Aarhus 1900 Triathlon, som beskriver klubbens vision og værdier: ”At understøtte udviklingen af individets kompetencer så de når deres fulde potentiale ved at møde den enkelte udøver, hvor de er. Derfor vil vi kunne rumme alle udøvere og ambitioner ud fra devisen ’bredden giver spidsen’”.Visionen er et godt eksempel på Peters virke. Han har nemlig været ekstremt generøs og flittig med at give klubbens eliteudøvere, motionister, trænere og øvrige frivillige sparring ift. personlig udvikling og han har motiveret os alle i Aarhus 1900 Triathlon til at turde tænke stort, sige det højt, og at tro på tingene kan lade sig gøre. Dette og meget mere gør, at Peter fortjent får prisen som Årets Idrætsleder 2022, og der skal lyde en kæmpe stor tak for hans kæmpe arbejdsindsats og ihærdighed.
Prisen som Årets Idrætsleder 2022 blev uddelt if. med Triatlon Danmarks ordinære generalforsamling, som blev afholdt lørdag den 25. marts.
Foto: triatlon Danmark
Stærke danske præstationer ved IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Selvom en lang sæson havde sat sine spor, leverede de danske eliteatleter flere stærke præstationer i de hårdt besatte felter ved weekendens IRONMAN 70.3-verdensmesterskab i Marbella. Læs mere…
9 danske PRO-triatleter klar til IRONMAN 70.3 VM i Marbella
Denne weekend samles verdenseliten i triatlon i det andalusiske landskab omkring Marbella, hvor årets IRONMAN 70.3 Verdensmesterskab afgøres. Og selvom sæsonen lakker mod enden, er der stadig masser af kæmpe om. Udover selve VM-titlen bliver IRONMAN Pro Series også afgjort i weekenden. læs mere…
Triatlon Danmarks cross- og duatlonlandshold 2026
To atleter er udtaget til cross- og duatlonlandsholdet 2026. læse mere
Triatlon Danmarks kortdistancelandshold 2026
Fire triatleter er udtaget til kortdistancelandsholdet 2026. Se hvilke her…







