Oplev Triatlonfesten i Fredericia: De Nordiske Mesterskaber går i gang i weekenden!
I de kommende to dage vil Fredericia danne rammen om de Nordiske Mesterskaber i Triatlon. Her vil flere hundrede triatleter fra hele norden konkurrencer i Sprint (elite), Supersprint (ungdom) og Mixed Relay (elite).
Elitekvinder i rampelyset
Lørdag kl. 14:00 vil fire danske elitekvinder stå klar til at konkurrere, inklusiv hjemmebanefavoritten og den danske mester, Alberte Kjær Pedersen fra Fredericia Triathlon Team. Sammen med Alberte er Clara Carlquist (KTK86), Andrea Madelena L. Bolvig (KTK86) og Celina Kaarup (Aarhus 1900 Triathlon) klar til at tage kampen op mod de andre nordiske kvinder. Hele 23 elitekvinder fra Danmark, Norge, Sverige og Finland deltager i 2023 Europe Triathlon Nordic Champiionships Fredericia, hvor distancen er Sprint bestående af 750 m svømning, 20 km cykling og 5 km løb.
Eliteherrer i Topform
Hos herrerne vil intet mindre end 59 triatleter, inklusive 20 danskere, konkurrere. Herrernes felt inkluderer nogle af de bedste danske kortdistancetriatleter, bl.a. den danske mester i Sprint, Valdemar Solok (KTK86), Oscar Gladney (Aarhus 1900 Triathlon), Oliver Hopstrup Sahlberg (KTK86), Thomas Nielsen (Esbjerg Tri & Motion) og Andreas Nikolajsen (Esbjerg Ungdomstriatlon). Se alle deltagerne på Sportstiming.
Ungdommen giver den gas
I 2023 Nordic Championship Super Sprint Youth er hele 58 unge drenge (39 danskere) og 40 unge piger (19 danske piger) til start. Lørdag morgen kl. 10 lyder starten hos drengene og kl. 11.00 er det pigernes tur til at afgøre, hvem der er hurtigst til at gennemføre de 350 m svømning, 10 km cykling og 2,5 km løb.
Blandt deltagerne hos pigerne finder vi også søstrene Yeva og Dana Soroka, to talentfulde ukrainske triatleter, der er blevet inviteret til Danmark via donationer fra de danske medlemmer og de nordiske forbund. Læs mere om dette HER.
Udover de spændende elite- og ungdomskonkurrencer er der også mulighed for at opleve børnetriatlon og Supersprint samt standardløb for Age-Group-atleter.
Find det fulde program på Fretri.dk.
Gør ligesom Dronningen og kom til skønne Fredericia og oplev denne fantastiske begivenhed. Du kan forvente en elektrisk stemning og at se de mange utroligt dygtige triatleter i aktion. Og med det dejlige vejr i udsigt er der ingen grund til at tøve!
Så sæt Fredericia på din weekendplan og vær en del af triatlonhistorien i Nordiske Mesterskaber i Triatlon. Det bliver en uforglemmelig weekend fyldt med spænding og inspiration. Vi ses i Fredericia!
Tre danskere klar til start ved Africa Cup i El Galala
Fredag gælder det 2026 Africa Triathlon Cup El Galala i Egypten, hvor tre danske landsholdstriatleter stiller til start i skarpt internationalt selskab. læs mere…
FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark
Nu er der åbent for tilmelding til FIONIA Long Distance Triathlon powered by Sparekassen Danmark – Triatlon Danmarks nye danske langdistancestævne med rute fra Nyborg til Odense.
Jobnyt: Specialidrætslærer / træner for RIG Triatlon – Malmö Idrottsgymnasium
Vil du være med til at forme fremtidens elitetriatleter? Malmö Idrottsgymnasium – et af Sveriges førende eliteidrætsmiljøer – søger en engageret og kompetent specialidrætslærer/træner til deres triatlonprogram. Ansøgningsfrist 8. februar. læs mere om stillingen…
Nyuddannede trænere klar til sæsonstarten
Fire trænerkurser på én måned har klædt både nye og erfarne trænere endnu bedre på til sæsonstarten. I januar blev både løbe- og svømmetrænerkurser på niveau 1 og 2 gennemført med stor opbakning og engagerede deltagere. Læs mere om kurserne og de kommende muligheder for træneruddannelse i Triatlon Danmark.






