EXCLUSIVE Swim and Triathlon camp

mar 4, 2024

Foto: Apollo Sports

Drømmer du om at træne side om side med eliteatleter og samtidig forbedre din svømmeteknik og dine triatlonfærdigheder i perfekte omgivelser? Så er dette din chance! Triatlon Danmark inviterer dig til en eksklusiv træningslejr på Playitas Resort. Instruktørerne er svømmespecialist Mads Hjorth og triatlonspecialist Rasmus Henning. 


Om turen

Rejs væk fra det danske efterår og dyk ned i en uge fyldt med svømmeteknik, åbentvandstræning, cykel/løbetræning under Mads’ og Rasmus’ professionelle vejledning. Camp-ugen afholdes samtidig med Triatlon Danmarks landsholdstræningslejr, hvilket betyder, at du vil have mulighed for at træne sammen med de danske eliteatleter og få insider-tip fra nogle af de bedste i branchen.

Uanset om du er en erfaren Age-Group triatlet, er nybegynder eller motionstriatlet – eller ”bare” svømmer – er campen den perfekte mulighed for at forbedre dine færdigheder, udfordre dig selv og skabe uforglemmelige triatlonminder i godt selskab. Målet med campen er simpelt: at alle deltagere uanset niveau vender hjem stærkere, gladere, dygtigere og klogere.

Tilmeld dig nu og bliv en del af denne unikke træningsoplevelse på Playitas Resort! Der er begrænsede pladser til rådighed, så skynd dig at sikre din deltagelse og gør din svømme/triatlonoplevelse til noget helt særligt. Og husk, uanset om du er erfaren eller nybegynder, er der altid plads til at vokse og lære mere.

Træn med de bedste på OPEN CAMP på Playitas Resort!

Under hele opholdet vil de erfarne instruktører udarbejde en alsidig træningsplan, der har særligt fokus på svømning, men også tilbyder cykling og løb. Du har friheden til at tilpasse træningsplanen efter dine egne behov og ønsker, men vi opfordrer dig til at deltage i de fælles træningspas for at maksimere udbyttet af din træning.

Træningsprogrammet giver mulighed for 1-2 gange svømmetræning dagligt, samt cykel/løbetræning. Udover træning vil der være sociale arrangementer og hyggeligt samvær med dine meddeltagere. Bl.a plejer en social turnering i padel eller mingolf, eller en musikquiz, at være populært.

Du kan selv medbringe cykel og booke plads til den hos Apollo Sports. Alternativt kan du leje cykel på hotellet. Grib chancen for at forbedre dine færdigheder, udfordre dig selv og nyde en uforglemmelig uge i fantastiske omgivelser på Playitas Resort! Tilmeld dig nu og tag det næste skridt mod at nå dine mål.

Info om ugen

Pris fra: 9.498,-        

EARLYBIRD BOOK INDEN 01.07 OG SPAR 500,- pr. person       

Datoer og hotel: 24. sep – 1. okt 2024, Playitas Resort

Afrejse fra: København og Billund 

Dette er inkluderet:          

  • Fly tur/retur
  • Mad om bord på flyet
  • Bagage + håndbagage
  • Transfer tur/retur
  • Ophold i delt dobbeltværelse/lejlighed eller Annexe på Playitas Resort
  • Måltider: Halvpension (Morgen- og aftenbuffet)
  • Træning med instruktør ifølge program med Triatlon Danmark
  • Hotel- og fitnessfaciliteter i topklasse

* Enkeltværelsestillæg: 2.500 ,-

Kontakt: sports@apollorejser.dk

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Triatlon’s Uge 2026 – opstartsmøde

Missede du og din klub opstartsmødet om Triatlon’s Uge 2026, kan du finde link til præsentationen og kontaktoplysninger til yderligere information her. læs mere..

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

William Thulstrup – ny stævnekoordinator i Triatlon Danmark

Fra 1. marts har Triatlon Danmark ansat en ny stævnekoordinator. William Thulstrup er trådt ind i rollen, hvor han skal være med til at understøtte og udvikle forbundets mange stævner i samarbejde med arrangører og frivillige over hele landet.

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Town Hall: Sociale medier og klubudvikling

Hvordan kan sociale medier bruges strategisk til at styrke jeres klub? Caroline Paulsen fra Aarhus 1900 Triathlon fortæller, hvordan bruger de bruger sociale medier især Instagram til at vise klubbens aktiviteter og promovere klubbens over for potentielle nye medlemmer. læs mere

Årets Age-Group Atlet 2025

Årets Age-Group Atlet 2025

Hvem af de 8 Age-Group Atleter, der er indstillet til Årets Age-Group Atlet fortjener din stemme?