Nytårshilsen fra direktøren
Kære danske triatleter
Først vil jeg på vegne af hele Triatlon Danmark ønske jer et godt nytår, som forhåbentlig kommer til at indeholde masser af gode triatlonoplevelser i ind- og udland, til klubtræning eller med træning på egen hånd ude i naturen. Vi er glade for at være en del af et strålende og positivt fællesskab omkring en sund livsstil og en dejlig sport sammen med jer.
Vi oplever en triatlonsport i vækst. Mange nye, og især unge mennesker, ønsker at prøve sporten af, og at blive en del af de mange, stærke triatlonevents rundt om i landet, og at blive medlemmer af vores klubber. Flere af sommerens stævner er allerede udsolgte, og næsten samtlige stævnearrangører melder om større tilstrømning end i 2024. Mange klubber oplever øgede medlemstal, og enkelte klubber har nu lukket for tilgang, eller overvejer at gøre det.
Fra forbundets side er vi glædeligt opmærksomme på udviklingen, og har i 2024 iværksat tiltag – fx Triatlon’s Uge i uge 39 – som inspirerer og understøtter klubber, som ønsker at arbejde aktivt med rekruttering af nye medlemmer, og som forsøger at dygtiggøre sig og tilpasse klubbens tilbud til de nye målgrupper.
Sideløbende med fokus på at tiltrække nye medlemmer, skal vi naturligvis også kontinuerligt være opmærksomme det årlige medlemsfrafald, og øve os på at tilpasse og udvikle klubbernes tilbud så de matcher det medlemmerne ønsker sig, med håbet om at flere bliver hængende i endnu flere år. Er dette noget I har fokus på i din klub?
Året er startet med spændende aktiviteter for både elite og bredde/AG-medlemmer. Langdistancelandsholdet, suppleret af en gruppe stærke træningskammerater fra de Regionale Elitecentre (REC) har været 14 dage på træningslejr på Playitas, og den ene uge havde de også selskab af en dedikeret og fornøjelig gruppe AG’ere, som havde tilmeldt sig via vores stærke samarbejdspartner Apollo Sports.
I de kommende uger afvikles desuden flere ”Svøm som en Pro”-dage, som især er henvendt til AG-landsholdet, der afvikles to moduler af vores træneruddannelse, og torsdag d 20. februar kl 19 inviterer Triatlon Danmark interesserede klubber til et online-møde omkring Triatlons Uge i 2025. Læs mere nedenfor.
Held og lykke i 2025.
Rasmus Henning,
Direktør i Triatlon Danmark
Seks danske podieplaceringer ved EM i duatlon i Alsdorf
Stor dansk succes i Alsdorf, hvor de danske atleter leverede hele 6 podieplaceringer ved EM på mellemdistancen. læs mere…
Rekordstort dansk hold klar til EM i duatlon i Alsdorf
Søndag går det løs ved EM i duatlon i Alsdorf – og Danmark er stærkt repræsenteret med hele 16 Age-Group-atleter og en eliteatlet på startstregen. Læs mere
Triatlon Danmark indgår samarbejde med Kaiser Sport & Ortopædi
Samarbejdet har til formål at styrke mulighederne for danske triatleter på alle niveauer – fra motionister til elite – med fokus på kvalitet, rådgivning og de rette produkter til både træning og konkurrence. læs mere…
Ny formand valgt på Triatlon Danmarks generalforsamling 2026
Casper Stenderup Korch er ny formand for Triatlon Danmark. Det blev besluttet på forbundets ordinære generalforsamling, der blev afholdt lørdag den 21. marts i Idrættens Hus. læs mere





