Video – Triatlon VM 2018 viser sit ansigt

jan 23, 2017


Den store triatlon VM på Fyn i 2018 tager for alvor form. Mesterskabet har fået sit helt eget visuelle udtryk som du kan se præsenteret her.

Eventen løber af stablen 6. – 14. juli 2018 og i den forgangne weekend blev begivenhedens officielle logo offentliggjort under arrangementet Sportslørdag, hvor mange fynske idrætsforeninger og kommuner møder op for at hylde hinanden og øens store idrætsstjerner.

Det officielle logo har trekantens geometri som omdrejningspunkt – det symboliserer de tre sportsgrene svømning, cykling og løb og plotter man værstbyerne Odense, Middelfart og Svendborg ind på et kort og forbinder punkterne får man også en trekant.

 

Stævnets officielle navn er det lidet mundrette “Fyn 2018 ITU Multisport World Championships Festival” – i dagligtale VM i triatlon 2018.

Verdensmesterskabet er arrangeret af Sportevent Fyn, Sportevent Denmark, Dansk Triatlon Forbund, samt Odense, Svendborg og Middelfart kommuner.

Du kan allerede prøve kræfter med VM ruterne i år når Triatlonfestivalen løber af stablen fra den 29. juni til den 2. juli. Det konkurreres i: Duatlon, Aquaton, Triatlon og Cross Triatlon – Se mere om 2017 stævnerne og tilmeld dig på linket her

 

 

Andreas Schilling indstiller flot karriere

Andreas Schilling har besluttet at indstille sin professionelle triatlonkarriere efter seks sæsoner i den absolutte verdenselite inden for olympisk triatlon.